XVIII. ►Romer-Magten.
✂
Verdens-Klogskab er mit Navn,
Derfor stræber jeg at knytte
Hele Verdens sande Gavn
Til hver Enkelts Egen-Nytte;
Glipper det, som let kan skee,
Er det dog en stor Idee!
✂
Tosser det kan ei forstaae,
At, vil Verden ►ret man styre,
Man den først indtage maa,
Om end ►gode Raad er dyre;
Over Tossens Ak og Vee
Stolt mig hæver min Idee!
✂
Naar en Mand, for han er stærk,
Hele Verden vil indtage,
Det er ikkun ►Børne-Værk,
Praleri og spildt Umage,
Blinde kun det ikke see,
Dybere laae min Idee!
✂
Jeg gav Ly og Borger-Ret
Til en dygtig Røver-Bande,
Haabede med deres Æt
At indtage alle Lande,
Og paa deres ►klare Sprog
Giøre hele Verden klog!
✂
►Krybe skal man, før man gaaer,
Vil man ei paa Næsen dratte:
Først i et Par Hundred-Aar
►Lærde 📌Rom sig selv at fatte;
32►Til at smække Stort af Hest
Haand paa Smaat sig øver bedst►!
✂
Hvad der ei er vant til Tugt,
Naar det skubbes, gierne stritter,
Saa kun langsomt jeg fik Bugt
Med Etrusker og Samniter,
Var i 👤Alexanders Tid
►End dermed kun godt ►paa Glid!
✂
►Kostbart er det første Skridt,
Farligt var for mig det Andet,
Thi jeg kommet var saa vidt,
At jeg maatte over Vandet,
Og i Veien laae en Blok,
Som var uforskammet nok!
✂
Det var en ►forgiftig Ting,
📌Middel-Havets store Drage,
Glat som Aalen, snu i Spring,
Kort og godt, det var 📌Karthage,
Som med punisk Kræmmer-Aand
►Fristede min ►Kæmpe-Haand!
✂
Dog, skiøndt 👤Hannibal mig ►faldt
Plump med Døren ind i Huset►,
Jeg tilsidst dog strøed Salt
Hvor 📌Karthago laae i Gruset,
Snildt ►jeg fanged Ræv med Ræv,
Edderkop i Spindelvæv!
✂
Da den rette Lige-Vægt
Grækerne ei kunde ramme,
Tog jeg i min Vare-Tægt
33Deres Stæder med det Samme;
Fik, for Ømhed velbekiendt,
Riger ►og ved Testament!
✂
Endelig den Dag oprandt,
Som taalmodig var udregnet,
Da sig 📌Middel-Havet fandt
Af mit Rige vel-indhegnet;
Men Dets lykkelige Kaar
Kosted mig syvhundred Aar!
✂
Nu af Verden Alt var mit,
Som jeg agted værdt at nævne,
Til det store Kæmpe-Skridt,
Fandt hos Røverne jeg Evne;
Saa nu gjaldt det kun derom,
At forvandle Alt til 📌Rom!
✂
Skal til hele Verdens Gavn
Virke Alles Egen-Nytte,
Maa sig i en Keiser-Favn
Alles Skæbne sammenknytte;
Saa mig ret forstode just
👤Sylla, 👤Cæsar og 👤August!
✂
►Skade kun, at hvo ei har
Nogen ►Jævning ►over Mulde,
Vorder let en ►Himmel-Nar,
Som det 👤Nero blev tilfulde;
Retter Alt sig efter Krumt,
Selv det Kloge synes dumt!
✂
Dog, min store Verdens-Plan
Ingen 👤Nero kan forrykke,
Hæver kun 👤Vespasian,
34Som er Lyset til hans Skygge;
Vei til Kiærlighed og Had
Bedst i Høiden skilles ad!
✂
Men hvad mig i Hjertet skar,
Var den Forskiel, jeg opdaged
Mellem ►Skythe og Barbar,
Som til Krig mig ►end nødsaged,
Da til Skole-Gang og Lov
Høit jeg havde Fred behov!
✂
De forvovne ►Skythe-Børn
Ikke blot afbrød min Hvile,
Men de vingeskiød min Ørn,
I en Sky af skarpe Pile,
►Saa ved 📌Euphrat og ved 📌Rhin,
Brat ►han glemde sit Latin!
✂
Nys ►og fik jeg om en ►Sø,
Lønlig under 📌Nørre-Lide,
Brusende om 📌Herthas Øe,
Mylrende af ►Kæmper stride,
Siden jeg, desværre, fandt,
Rygtet var kun alt for sandt!
✂
Dog min Plan sit Bane-Saar
Gav en Tro, som har ei Mage,
Thi ►den fløi som Ild i Blaar
Trindt om Land i kolde Dage,
Trodsed Ild og Sværd og Kløgt,
Og ►henveired Dødens Frygt!
✂
Til min store Hjerte-Sorg
Den fordømde Egen-Nytte,
Hvormed jeg paa 📌Roma-Borg
35Alting vilde sammenknytte,
Og Dens Skjalde helst besang
📌Roms og Verdens Undergang!
✂
Hvad jeg agted mindst paa Jord,
Fandt jeg nu dog, var det Store;
Thi jeg saae et ►Troens Ord,
Intet Sværd kan giennembore,
Lagt paa Baal, det gløder kun
Farende fra Mund til Mund!
✂
Skulde ei jeg reent forgaae,
Med den Tro jeg maatte thinge,
Prøve, om den ei, paa Skraa,
I min Plan sig lod indbringe,
Saa den, til sit eget Gavn,
Lod mig raade i sit Navn!
✂
►Forbund er en farlig Sag
Med hvem stærkest er i Grunden►,
Derfor ►end et ►Hoved-Slag
Vovede min Haand med Munden,
Men opgav med 👤Julian
Mat sin gamle Verdens-Plan!
✂
►Spiret uden Lov og Dom
Tog nu ►Skyther og Barbarer,
Og til ►Kæmper, selv i 📌Rom,
Jeg beholdt kun Præste-Skarer;
Hvor der messedes Latin,
Immer dog var Æren min!
✂
Snildt jeg nu i 📌Vatikan,
Af en ►Franke-Drot husvalet,
Omarbeidede min Plan,
36Efter ►Kirke-Ritualet,
Saa bogstavelig i Pagt
►Haand og Mund gav Pave-Magt!
✂
Verdens-Klogskab er mit Navn,
Derfor stræber jeg at knytte
Hele Verdens sande Gavn
Til hver Enkelts Egen-Nytte;
Glipper det, som let kan skee,
Er det dog en stor Idee.
✂
Altid var det Prøven værd,
Om af Præster skabes kunde,
En almægtig Romer-Hær,
Som gik aldrig meer tilgrunde,
Og som gav, for billig Priis,
Verden ►Pas til 📌Paradis!
✂
Tosser det kun ei forstaae:
Vil en Stærk man overvinde,
Maa man der ham overgaae,
Hvor hans ►Størke er at finde,
Og at kun af Over-Tro
Lod sig Troen overgroe!
✂
Maa man Verden giøre dum,
For den grundig at oplyse,
Vorder Veien lang og krum,
Saa Kortsynede maae gyse,
Men Ideen selv sin Vei
Baner sig, og gyser ei!
✂
Classisk er, med 📌Romas Sprog,
Skriften fra 👤Augusti Dage,
Den skal giøre Verden klog,
37Men ei uden stor Umage,
Faaer man Verden ret i Stil
Efter 👤Flaccus og 👤Virgil!
✂
Sammenflyde maa, engang,
Magten i en ►Keiser-Pave,
Som med Sværd og Gude-Rang
Holder Pøbelen i Ave,
Mens for alle kloge Folk
Han kun er Fornuftens Tolk!
✂
►For det store Maal at naae,
Som jeg øiner, vel tilmode,
Er mig, naar de kun forslaae,
Alle Midler lige gode►:
►Alle Veie gaae til 📌Rom,
Og ►kun een gaaer oven om!
✂
Længe har den Vei mig brudt,
Som mit Hoved, ►saa ►min Bane,
Trods min Sværte og mit Krudt,
►Bedst dog beed den gamle Vane,
Knap er ►end saavidt det bragt,
At den Vei blev ►ret aflagt!
✂
Dog er Verden nu saa klog
Blevet paa sin egen Nytte,
At vel kun et ►fyndigt Sprog
Fattes, for at Alle knytte
Hvad de kalde Christendom
Kiønt til Enighed med 📌Rom!
✂
Mellem Paverne til Stads
►Trilling-Kronen bar de Fleste,
👤Innocens og 👤Bonifas
38Ahned af min Plan det Meste,
👤Hildebrand mig ei forstod,
Var mig dog en ►Kæmpe god!
✂
👤Morten Luther var mig haard,
Men han tænkde, til min Lykke,
►Jeg var født i Pavens Gaard,
Lod mig ►classisk undertrykke;
Og 👤Calvins de værste Nap
Var i Grunden Venne-Klap!
✂
Jesuiterne mig har
Fremmet meer end mange Paver,
Til at giøre Sagen klar
De forened sjeldne Gaver,
►Feiled, efter Munke-Skik,
Kun det høie ►Ørne-Blik!
✂
Nys en romersk Keiser-Haand
Hævede mit Ørne-Banner,
Og imod 👤Napoleon
Kalder smaa jeg Stor-Britanner;
Men mit ►Pave-Keiserdom
Han paa Fransk kun drømde om!
✂
Tiden skrider, Banen med,
Noget dog tilsidst maa vinde,
Verdens-Fred maa finde Sted,
►Hvor end ►Fredegod er inde;
►Hvad om han til Verden kom
Dog med ►Konningen af 📌Rom!
✂
Jeg, med Kraft og Kløgt og ►Konst,
►Under Korset, ►som paa Thronen,
Ei to tusind Aar omsonst
39Beilet har til ►Trilling-Kronen,
I det Mindste dog paa Een
Funkle maa dens Ædelsteen!
✂
Klart er Ordet, jeg har ført,
Stor er Planen, jeg har ►fattet,
Fiin er Farven, jeg har rørt,
Deilig Stenen, jeg har glattet;
Alt er hans, som Gaaden veed,
Troer paa mig, og falder ned!