IV. 📌Nilen.
✂
Jeg løber igiennem 📌Ægypti Land,
Men Ingen ►veed min Kilde,
Vil Nogen mig ligne ved Hverdags-Vand,
Da gid det gaae ham ilde!
✂
Jeg graver og giøder for Folk i Vaar,
Og Regn kan de undvære,
Thi blev i mangfoldige Maane-Aar
Jeg holdt som Gud i Ære!
✂
Jeg gider knap ►øinet den dumme Strand,
Som ei er værd at nævne,
Sin Fedme den fik af mit Spilde-Vand,
Vil Æren mig ei levne!
✂
De Stæder, som ►prunkede paa min ►Bredd,
De lagdes tidlig øde,
Som 📌Thebe, ►saa 📌Memphis, og 📌Sais med,
Dem kan mig Ingen ►bøde!
✂
Dog kneiser endnu i min gamle Dal
De stolte Pyramider:
►Saa bygged af Bjerge man Ridder-Sal
I mine gyldne Tider!
✂
Urokkeligt staaer ►og mit Snegle-Huus,
Og spørger om sin Lige,
De Klogeste veed, det er fuldt af Gruus,
Men ei hvad det vil sige!
✂
En Gaade som jeg, er den gamle Skrift
Paa ►Isis-Folkets Grave,
Og kun hvem der ret er ►med Vranghed gift,
Sig kan til Gaaden stave!
✂
5Af Perser og Græker min Dal fik Skam
Af Romer-Pak deslige;
Araber og Tyrker, det ►Tyve-Kram,
►End rives om mit Rige!
✂
Ad saadanne Tyve dog leer min ►Thot,
Ei stjæle de hans Tanker,
Og Hieroglyphen sig ►hytted godt,
Selv for de fine Franker!
✂
Thi bærer jeg ►taalig de trange Kaar,
Jeg ei formaaer at vende,
Og venter mig ►immer et ►Gylden-Aar
Endnu før Verdens Ende!