↩ 📌Sverrig har ikke selv bevaret Sagn om sin Old-Tid, saa dets egen Krønike begynder først med 👤Erik Læspe, i det trettende Aarhundrede; men efter Norske og Danske Sagn, skal der i Old-Tiden være kommet en ►Lykke-Frister did, som udgav sig for den forgudede ►Odin, og af hvis Følge ►Yngve-Frey blev Stamfader til en lang Række af Drotter i 📌Upsal, saavelsom til 👤Harald Haarfager. 👤Oluf Skiødkonning (i det ellevte Aarhundrede) regnede sig endnu i Slægt med Guderne, men hans Afkom uddøde snart, og siden var Kronen i trehundrede Aar et ►rødmusset Tvistens-Æble. I Slutningen af det fjortende Aarhundrede blev de 📌tre Nordiske Riger forenede, under den Danske ►Konge-Daatter Dronning 👤Margrethe, men Enighed blev der aldrig enten med 📌Sverrig, eller deri. I Begyndelsen af det sextende Aarhundrede fik 📌Sverrig en indfødt Konge-Stamme i Vasa-Slægten, som uddøde med 👤Gustav Adolph, og, efter to andre Konge-Slægter, er nu en Tredie begyndt med En af 👤Napoleons Høvdinger.