↩ Dog, jeg har saa ofte skrevet paa den ny ►Psalmebogs poetiske og kirkelige Skudsmaal, at ►Paaskriften vel snarere kan trænge til Forsvar, end til Gjentagelse; thi vel er for Øieblikket den ny Bogs ►Daarlighed ►hardtad almindelig indrømmet, men det kunde jo muelig mest være Følgen af Skudsmaalet, og af en forandret Smag i den poetiserende Læseverden, medens det ligefuldt blev Spørgsmaalet, om ikke baade Smagen og jeg gjorde Bogen Uret, i det vi ikke betragtede den som ►Skyggen af en andægtig Menigheds Kirkesang, der kan være høist opbyggelig, ►fordi den ikke glimrer paa Papiret, eller fortryller Læseverdenen, men recenserede den, som en ►Urtekost og Blomsterkrands fra Poesiens bibelske Paradis, der kan være meget lystelige at see til, og høist behagelige for dannede Læsere, uden at der dog af dem udspringer ►den Herrens, 👤Adams og 👤Evas, Røst i Haven►, som skal gjenlyde i den Christne Kirke, og levende udtrykke hele Menighedens Tro og Haab og Kjærlighed! Noget lignende er nemlig for kort siden bebreidet os af en nys hensovet ►Ædling, og det Samme var gamle 👤Balles Mening, med hvem jeg ofte mundtlig har disputeret om den Psalme-Bog, der virkelig var hans Øiesteen, skjøndt hans Hjerte hængde ved 👤Kingos Psalmer; men nu er det netop ►øiensynligt, at den ny ►Psalme-Bog først og ►fremmerst er beregnet paa Læsere 15af en vis Dannelse, og slet ikke paa en levende bevæget, sjungende Menighed af alle Stænder, og mest af Almuen, som unægtelig allevegne tæller baade de fleste og de bedste Kirke-Gjængere! Det kunde derfor være mueligt, hvad dog selv 👤Rahbek, som var Psalme-Commissionens æsthetiske Consulent, aldrig har forlangt indrømmet af mig, at Halvfemtsernes Smag og Stil i Poesien var mesterlig, og dog vilde dette Værk deraf være lige uskikket til en almindelig Kirke-Psalme-Bog, da det ►nødvendig maa falde Almuen mørkt og dødt og kjedsommeligt, medens selv dets kyndige Velyndere maae sande, at de fleste Psalmer vinde mest ved at læses sagte, og at Endeel af dem, der bedst kan taale at læses høit, ja selv at synges fiirstemmig, dog slet ikke ere skikkede til at synges eenstemmig i en Landsby-Kirke! Der er, saaledes, naar Cæsuren ►beopagtes, et smukt ►Stavelse-Maal i alle de Psalmer, der gaae som: ►Nu Jesus kan ei noget Herberg finde, eller som: ►Jesu! din søde Forening at smage, og deriblandt er vakkre Stykker, men jeg veed nok, hvad det koster, at faae en Landsby-Ungdom til at læse dem taalelig op, og hvem vil lære en heel Menighed at synge, at fatte og at ynde dem! Ligeledes er de Kingoske Melodier: (vel at mærke, fra hans ►Sjunge-Chor, og ei fra ►Kirke-Psalmebogen) ►Rind nu op i Jesu Navn, og ►Far verden, far vel, unægtelig smukke, men jeg har hørt dem ►synge bedrøvelig i Hovedstadens Kirker, og skjøndt de kan synges godt i en enkelt Landsby-Kirke, hvor Forsangeren er musikalsk og øver Ungdommen flittig i Skolen, saa ►gjør een Svale dog ingen Sommer, ei heller gjør selv den smukkeste Udførelse vanskelige Melodier og konstige ►Stavelse-Maal skikkede til almindeligt Kirke-Brug, da den christne Menighed ikke synger for at opføre en Cantate til Applaus fra et Galleri, men for naturligt at tilegne sig et fælles, simpelt, ⓘ levende 16og rørende Udtryk af Herrens Forjættelser, Aandens Trøst, og Guds Børns Hjerte-Lag!