↩ 👤Fengers udgave af 👤Kingos salmer var tilegnet Grundtvig, hvis “Raad og Opmuntring” havde tilskyndet til udgivelsesarbejdet (►Kingo 1827, tilegnelse, s. [iii]). Da udgaven udkom, havde 👤Fenger lige fået sit første embede, og det nære, respektfulde forhold mellem udgiveren og Grundtvig, “min faderlige Ven og Veileder” (s. [iii]), bekræftes af brevvekslingen mellem de to (jf. f.eks. 👤Fengers brev af 6. august 1827 og Grundtvigs svar; ►Barfod 1878, s. 119-123). Flere af de vurderinger af bl.a. den aktuelle salmesituation og afkristningen, der kommer til udtryk i Grundtvigs anmeldelse, findes allerede i 👤Fengers fortale (s. XIV f.). At Grundtvig og 👤Fenger både personligt og i trosmæssige og kirkepolitiske synspunkter stod hinanden nær, kan have medvirket til, at Grundtvig i sin lange anmeldelse brugte så lidt plads på selve udgivelsen — begge kæmpede for samme mål. Grundtvig skriver i et brev til 👤Fenger: