Af 👤Danneskjolds-►Drapen * Maa trykkes. 👤P. Eberlin..
(Et Brud-Stykke.)
✂
Her en Adels-Mand er ►jordet,
Eenlig mellem Eeg og Bög!
Hvem vil höre Klage-Ordet,
Vande her en Blomster-Lög:
Vande den med Taarer milde,
Saa den spire kan ►fuld-brat,
Dufte södt, og visne silde,
Trodse ►Fimbulvinter-Nat?
✂
Han har ingen Seire vundet,
Som besynges kan med ►Bram,
Han har ingen Stæder ►grundet,
Som kan nævnes efter ham,
Han har intet Nyt opdaget,
Som foreviger hans Navn,
Han har ikke sögt, men vraget,
Guld og Sölv til eget Gavn!
✂
Mens, hvad nu har tabt sin Gröde,
Blomstrende paa Jord man saae,
Medens Kinderne var röde,
Medens Öinene var blaa,
99Mens de rörde sig med Varme,
Hænderne som fryse nu,
328
(PS)
Fleer end Folk i ►Gylden-Karme
Kom Grev 👤Danneskjold ihu!
✂
►Men hvor mindes sledne Klæder,
Meer end velfordöiet Bröd!►
Hvor oprinde glemte Glæder,
Ved at mindes Hjelp i Nöd!
Hvem bevæges södt i Haven,
Naar ►de Hvide flyve der!
Hvem vil takke ►end i Graven
For hvad Alle troe sig værd!
✂
Hvem vil slig en Jord-Drot ►love,
Naar ei længer man ham seer:
Naar for Guld og grønne Skove
Gavmild han ei raader meer!
Hvem vil rört til Skjalden lytte,
Naar, som liden Fugl paa Kvist,
Han i 📌Sællands Böge-Hytte
Synger om den Herre sidst!
✂
Det vil Ingen, som kun Öie
Har for Guld og ►Glimmer-Værk,
Ingen, som kun seer det Höie
Under blodig ►Brynje-Særk,
100Kun det Store, hvor det steiler,
Kan det Stærke, hvor paa Trods,
329
(PS)
Til Beundrings-Gru det beiler,
Truende, som Fjeld og Foss!
✂
Det vil Ingen, ►som kun skuer
Mand paa Höide, Hund paa Haar,►
Det vil Ingen, som kun luer,
Naar ham Lyn og Torden slaaer;
Det vil Ingen, som ei ►ahner
Meer end ►Stövets Öie saae;
Det vil kun de milde ►Vaner,
Som for Godt kan Guld forsmaae!
✂
Ja, det vil kun ►Vaner milde,
I hvis Öre bedre klang
Elskovs-Vise og Höst-Gilde,
End al Verdens ►Glimmer-Sang;
Som, i 📌Nordens dunkle Morgen,
Da ►Hrimthurse-►Drapen löd,
Gik kun ind i ►Asa-Borgen,
At begræde ►Balders Död!
✂
Kun hos dem giör Hjertet Helte,
Hjerte-Laget Höi og Lav,
Kun for dem er Sund og Belte
Meer end hele Verdens Hav,
101Kun for dem er Natter-Galen
Fugle-Dronningen paa Jord,
Kun for dem er Böge-Salen,
Kun for dem er 📌Sælland stor!
✂
230
(PS)
Siger I: de er uddöde,
Hedengangne under Öe,
I den sidste Aften-Röde,
Som forgyldte Skov og Sö;
►End er Skjalden dog ei ene
Om at ►love 👤Danneskjold:
Sangen fra hans ►Bauta-Stene
Skal gienlyde mangefold!
✂
Ja, I Mure, som saa brave
Trodsed Tidens ►Over-Vold,
I, hvis dybe ►Svane-Grave
Tale höit om Heden-Old,
Store, klingre ►Bauta-Stene,
Over Stöv af 👤Danneskjold!
Med min Sang sig skal forene
Eders Gienlyd mangefold!
✂
Ja, thi under eders ►Glugge
►Banker Stövet höit endnu,
Over ►Danneskjolders Vugge,
Kommer levende ihu,
102Hvad han var, som nu er ►jordet,
Hvad den ►Gyldenlöve-Sön,
Aanden under ►Hjerte-Ordet,
►Virket har ►i Lys og Lön!
✂
Hun, som var hans Hjertes Glæde,
Hun, som var hans Öie-Steen,
Hun, som vugget har den spæde
Natter-Gal paa Blomster-Green,
231
(PS)
Hun vel sidder, som i Graven,
Bag de höie Mure nu,
Stirrende paa ►Dödning-Haven,
Under Smil med lönlig Gru;
✂
Dog hun eder vel skal lære
At gientage Skjaldens Sang,
Som, Grev 👤Danneskjold til Ære,
Toner over 📌Dane-Vang,
Og saalænge hun kan græde,
Som en Engel under Slör,
Duftende de Blomster spæde
Groe paa Graven skal ►som Rör!
✂
Dog, skiöndt Time-Glasset rinder
Truende for ►Freias Kuld,
►Vist i flere Danne-ⓘ
Kvinder
Græder ►end hun ►Bölge-Guld,
103►Föder ►og, til Bod for Sorgen,
Sikkert dog i mangen Vraa,
►Alt som paa 📌Augusten-Borgen
►Klarlig, Perle-Döttre smaa!
✂
Ei da skal paa Marken ►feile
Blomsterne, jeg planter her,
Morgen-Dugg til Taare-Speile,
Perle-Glands i Aften-Skiær,
Og hvor end, paa Vinter-Bölge,
Sidste Daner stævne hen,
Dem Kiærminderne skal fölge,
Til de plantes her igien!
✂
232
(PS)
Her jeg sætter, som til Skove,
Bögene fra ►Balders-Hag;
Dandser paa den blanke Vove,
Under ►Glitners ►Sölver-Tag,
Muntert nu, Hav-Fruer spæde,
Saa af eders Moders Sang:
Hælvten Sorg, og Hælvten Glæde,
Höres kan en Efter-Klang!
✂
336
(PS)
Fra den gamle ►Odins-Alder,
Over Tidens Bölge-Gang,
Toner Graaden over ►Balder
►End i ►Volas ►Gaade-Sang,
104Toner som en Hjerte-Bölge,
Under 📌Nordens Aande-Pust,
Giver mild sit Kæmpe-Fölge
Bod for Kulde, Glands for Rust!
✂
Ja, paa denne Hjerte-Bölge
Bygget er den prude Borg,
Paa hvis Grus sig ei maa dölge
►Gude-Folkets bittre Sorg;
Thi kun Graad dens Grund beriger.
Saa, af himmeldybe Væld,
Straalende, igien opstiger
►Breida-Blik til 📌Nordens Held!
✂
Due! ja, det var din Vinge,
Som berörde let min Pen,
Da igien den hördes klinge,
Kaldte paa en savnet Ven:
Ledte efter gyldne ►Suler,
Og det blanke ►Sölver-Tag,
Under Skyggen, som nu skjuler
►Efter-Skin af ►Balders-Hag!
✂
►Grandt nu seer jeg ►Gaade-Baandet,
Mellem ►Sams og 📌Gissel-Feld,
Blomster-Kiæden, som har ►aandet,
►Lig en ►Nat-Fiol i Kveld,
105
337
(PS)
Duftede fra ►Glitner-Haven
►End saa södt i Efter-Aar,
At jeg reiste mig i Graven,
For at ►love ►lydt dens ►Kaar!
✂
Ja, det ligger nu udfoldet,
Som oprullet Pergament,
Hvad af ►Mærkerne i Skjoldet
Dunkelt för kun var bekiendt:
►Breida-Bliks og ►Glitners ►Sage
Aabner ►Valhals skjulte Dör,
►Balders og ►Forsetes Dage
Aldrig ►saa jeg kiendte för!
✂
►Sikkerlig, naar Jorden skjuler
Öinene, som græde nu,
►Glitner-Borgens gyldne ►Suler
Kommes skal paa Mark ihu,
►Terning-lige Tider rinde,
►Tumling kaldes Lykkens Bold,
Dog hos Daner ei af Minde
Gaaer ►Forsete-👤Danneskjold!
✂
📌Samsöe! ►lav dig til at sjunge,
Og ►udkvæd med Lyst i Kveld,
Hvad paa Skjalde-Maal og Tunge
Knytter dig til 📌Gissel-Feld!
106Höiene sig brat ►oplade
I et sælsomt Morgen-Gry!
338
(PS)
Kneise paa sit gamle ►Stade
📌Bratting-Borgen rank i Sky!
✂
Havfru-Börn, om end kun spæde,
Bange for den stærke Ström!
Dandse her I maae med Glæde,
Mindes, som en Morgen-Dröm,
At hvor ►end med 📌Rysnæs-Drenge
Dandse 📌Samsöe-Piger smaa,
Altid rask i 📌Munar-Vænge
Maatte Havfru-Vuggen gaae!
✂
348
(PS)
Mens ►end Vingerne var unge,
Kiæk jeg over Fjeld mig svang,
Hvad der tækkedes min Tunge,
Uden Grublen frit jeg sang;
Det forgiæves nu jeg pröver,
Saa for mig, i 📌Svane-Vang,
►Skjoldunger og ►Gyldenlöver
Stige kun ved Havfru-Sang!
✂
Som hin gamle 📌Samsö-Bonde,
Halter jeg til ►Borge-Gaard,
Kun naar giennem Havfru-Munde
Bölgen selv om ►Balder spaaer,
107Bölgen dyb, som forberedte,
Paa det store Brude-Par,
(👤Helte-Christjan og 👤Margrethe)
👤Frederik og 👤Valdemar!
✂
Dog, hvad höit fra ►Kirke-Svale,
Over Dane-Kongers Stöv,
Tonede til Konge-Sale,
Kiækt om Liv i Rosen-Löv,
Hvad der over 📌Dane-Vangen
Klang om Vinter-Sæd i Lön,
Leve skal i Minde-Sangen
Om den bedste Konge-Sön!
✂
Ja, skiöndt gamle 📌Danmarks Gaade:
►Saga-Sang i Mythe-Svöb,
Ingen ⓘ
uden Han kan raade,
Som forordned Tidens Löb,
349
(PS)
Aldrig skal dog ►Staven brydes
Over► Hjertets Bölge-Leg,
Hvordan end den skal udtydes,
Fast det staaer, den aldrig ►sveeg!
✂
“Efter-Glands af ►Thabors Kierte
Glimter over Böge-Lund,
Og et Gran af 📌Danmarks Hjerte
Skjalden fik til Harpe-Bund,
108I den Bund det sælsomt klinger,
Naar med sine ►Under-Vinger
Duen rörer Harpens Stræng!”
✂
►Saa jeg kvad i yngre Dage,
Da den sidste Gaade-Mö,
►Aske-Daatteren til Brage,
Jeg saae dale under Öe!
Da af ►Odins Ravne-Galder
Jeg forstod, ved Hornets Klang,
At hvad agtet blev for Skvalder,
Var ►Idunnas Aften-Sang!
✂
Jeg som ►Heimdal gik med ►Loke,
At udfritte ►Askens Mö,
Om nu brat i ►Ragna-Roke
Skulde 📌Nordens Guder döe!
Mens jeg grunded paa det Mörke,
Og paa fjerne ►Gammens-Kaar,
Stjal mig ►Loke al min ►Störke,
Gav med List mig Bane-Saar!
✂
350
(PS)
Længe jeg med ►Loke sloges,
Men mit Blod udrandt med Klang,
Længe jeg ►med Döden droges,
Men mit Aften-Suk var Sang:
109Gienlyd af hvad södt i Vangen,
Med en klinger ►Norne-Röst,
I ►Idunna-Aftensangen,
Tonede til ►Dane-Tröst!
✂
Ja, den fulgde mig i Graven,
Gaade-Klangen, liflig söd,
Saa i Dröm om Rosen-Haven,
Lidt kun ændsed jeg min Död,
Og i ►Dane-Askesangen,
(►Been-Lyd under ►Saga-Stav)
►End man hörde Efter-Klangen,
Fra min aabne Skjalde-Grav!
✂
Hvad der trodser Dödens Kulde,
Reiser selv sin ►Bauta-Steen,
Tier ►end ei under Mulde,
Lokker Klang af ►Dödning-Been;
Udentvivl er födt ►af Ægte,
Og rodfæstet dybt i Vang,
Saa umuelig nu fornægte
Kan jeg min ►Höstgilde-Sang!
✂
Saae i ►Danneskjolders Vaaben,
Selv da jeg i Graven sad,
►End jeg Vinter-Bölgen aaben,
For en ►Svane sommerglad;
110
351
(PS)
Saae jeg da en ►Gyldenlöve
Stige op i ►Dane-Skjold;
►Saga-Varslet vel sin Pröve
Staaer endnu, som ►Old fra ►Old!
✂
Da paa Skjolde-Rand jeg ►tegned:
“Ei gik Minde-Kierten ud,
Bævred Flammen end og blegned,
Blussed op den atter prud,
Som, ved Straalen fra det Höie,
Lyset i 👤Lovises Öie!”
✂
►Der han sjunket var i Graven,
📌Samsö-Jarlen, ædel, fiin,
►Der jeg reiste mig ved ►Staven,
►Underlig af Graven min;
►Der det sidste Blad jeg vendte
I ►den Norske Konge-Bog,
Jeg til Jarle-Graven sendte
Den, med Ord paa ►Skjalde-Sprog!
✂
“Bog om gamle ►Gylden-Löver,
►Odels-Mænd til 📌Dovre-Fjeld!
Kun forgiæves ►end du töver
Med din Færd til 📌Gissel-Feld;
Haanden, som du længdes efter,
Kom paa Jord ei meer til Kræfter,
Ligger isnet under Muld!”
✂
111“Flyv da kun til Adels-Graven,
Som en vinget ►Bauta-Steen,
Far, og svæv, med ►Saga-Staven,
Over ►Gyldenlöve-Been!
352
(PS)
Dertil ►est du födt og baaret,
Og til Minde-Talen skaaret
Atter nu for Tunge-Baand!”
✂
“Flyv, og svæv, og löft din Stemme,
Saa det toner over Lund:
Trindt i 📌Norden jeg har hjemme,
Hvor en ►Ædling sank i Blund,
Som var, efter ►Saga-Pröven,
Ægte Sön af ►Gylden-Löven,
Jeg ►mon före i mit Skjold!”
✂
“Det var han, som her ►mon hvile:
👤Christjan Sophus Danneskjold!
Södt i Mindet skal han smile,
Som paa Jord, fra ►Old til ►Old,
Ja, som 👤Eisten over 📌Norge,
Mindes skal, paa 📌Sællands Borge,
📌Samsö-Jarlen 👤Danneskjold!”
✂
Ja, du Borg med gyldne ►Suler!
Endt er ►Gylden-Lövers Aar,
Hvis af slige Klippe-Huler
De ei levende udgaaer;
112Aldrig meer tilsyne ►Balder
Kommer paa sin ►Straale-Borg,
Hvis ham i hans Æt ►opkalder
Ikke ►Gude-Folkets Sorg!
✂
Gamle Bög med Lövsals-Grene!
Det staaer præntet i din Bark:
Bedre ei sig kan forene
Adels-Blod paa 📌Daners Mark,
End i dem, hvis store Navne
Din ►Maigreve-Krands saa ►bold
353
(PS)
Glæder sig ved her at favne;
End i 👤Kaas og 👤Danneskjold!
✂
Hvælv da, Bög, med Lövsals-Grene,
Bredt dig over Jarlens Navn,
Hvad sig kan dermed forene,
Tag det samlet ömt i Favn;
Hvisk til Sangerne med Vinge
Hvad jeg kvæder om din Drot,
Saa hans Pris sig kan opsvinge
Til hans ►Faders gyldne Slot!
✂
Lad i dig mig Stammen skue,
Der sig hvælver, favr og mild,
Over ►Engens Blomster-Tue:
📌Dane-Markens ►Ygdrasill!
113Lad mig, under dine Grene,
See, hvad de, hvis Navn du bær,
Vilde ►mindelig forene:
►Hyrde-Liv og ►Herre-Færd!
✂
Siig mig, ►Saga, Moder bedste!
Hvem har 📌Samsö-Bögen sat,
354
(PS)
I hvis Bark sig skulde fæste
Runer om ►den Dane-Skat,
Som i Bölgen er begravet,
Under Vrag af Orlogs-Mænd,
Som dog stige skal af Havet,
Morgenrödmende igien!
✂ N. F. S. Grundtvig.