↩ 👤Seth døde ogsaa i en høi Alderdom, og ligesaa hans Børn efter ham, men de døde med godt Haab paa den Gud, som er god, og hvis Miskundhed varer evindelig, og det skedte med 👤Enoch, som nedstammede fra 👤Seth i femte Ledd, at da han havde levet paa Jorden i trehundrede og fem og tresindstyve Aar, og havde Gud for Øine, hvor han gik, da forsvandt han fra Jorden, og døde ikke, men forflyttedes af Gud, til et Tegn for de ►faldne Mennesker, paa den ►trøstelige Sandhed, at ligesom en Fader ynkes over sine Børn, saaledes ynkes Herren over dem, som det gjør ondt, at have syndet imod Ham, og Han aabner dem en Udvei fra Døden, som de Gamle sang: