Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

Det skedte paa den sjette Dag, der Jorden var beredt, og det lyste fra Himlen, da Lilierne stod i det deilige Klædebon, og udgave sødeste Lugt, og Fuglene udgave Røsten saa liflig, og al Skabningen lovede Gud i en Morgensang, da sagde Herren: lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse, og han skal regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Kvæget, og over al Jorden, og over Alt, som vrimler paa Jorden! og Gud skabte Mennesket i sit Billede, Han skabte det i Guds Billede, Mand og Kvinde skabte Han dem, og de kaldtes 👤Adam og 👤Eva. Og Gud saae Alt det, Han havde gjort, og see, det var saare godt. 1. Moseb. 1.