Grundtvig, N. F. S. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

L. Den nærværende Christenhed.

Omtrent attenhundrede Aar er nu forløbne, siden 👤Jesus af 📌Nazareth lod sig døbe i 📌Jordans Flod, og fik det Vidnesbyrd, at han var Guds Søn, i hvem Faderen fandt sin Velbehag, og, hvordan det end gik til, at den Christne Tro saaledes trodsede Tid og Ælde, udbredende sig fra 📌Jordan til Jorderigs Ende, saa er det dog soleklart, at hvor man ikke har den samme Tro, som de Christne i fordums Tid, der er ingen Christendom, og kun hvor denne Tro bekiendes og bekræftes ved Daaben i Navnet Faderens og Sønnens og den Hellig-Aands, kun der er Christenheden, men, hvor man, uden samme Tro og Bekiendelse, vil tilegne og tildøbe sig det Christne Navn, der gjør man enten 👤Christus til en Afgud, eller man taler kun om at tilbede Barnet i 📌Bethlehem, som 👤Herodes, der stod ham efter Livet.

211Indtil i Slutningen af det attende Aarhundrede, da den Franske Oplysning fik Magt, blev den Christne Tro almindelig bekiendt hardtad i hele 📌Europa, som derfor med Rette kaldtes Christenheden, skiøndt der var Mange som ikke selv troede, hvad de bekiendte, men nu hersker der, fornemmelig i 📌Nord-Tydskland og hos os, en grændseløs Forvirring, da enhver Præst forvalter Naade-Midlerne omtrent som han selv synes, og mangen En forkaster den Christne Tro, han ved Daaben bekiender og bevidner. Paa denne Forvirring kan der kun raades Bod, ved at lade Enhver, som i 📌Engeland og 📌Nord-Amerika, frit bekiende sin Tro eller Vantro, saa de der vil beholde den Christne Tro, kan skille sig fra dem, der forskyde den, og aabenbarlig udgiøre en Christenhed, hvor der, som Apostelen beskriver den Rette, er kun een Herre, een Tro, een Daab, med eet Salighedens Haab i 👤Jesu Christi Navn, som fødtes af Jomfru 👤Marie, og pindes under 👤Pontius Pilatus, korsfæstedes, døde, opstod, og foer til Himmels, sidder hos Guds høire Haand, og skal derfra igien komme, at dømme Levende og Døde!