Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

Vel kunde Dette ikke forebygge den Ligegyldighed og Vantro, som i det attende Aarhundrede oversvømmede hele den ny Christenhed; men Det hjalp dog baade til at forsinke Vanheldet, og til at formindske det, da christelig Kundskab derved mangensteds til den Dag i Dag er bevaret, og det er uberegneligt, hvad Troens Ord, naar det rørde Barne-Hjertet, kan i Manddoms og Alderdoms Aar udrette, til at føre dem tilbage, som i Ungdoms Ubetænksomhed forvildedes fra Gang-Stien, til Lysets Hjem og de Levendes Land, hvor Glæden er evig!