Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

Det var, som sagt, i 👤Knud den Stores Tid, at Christendommen ved Engelske Præster blev ret stadfæstet i 📌Danmark, og En af dem, som hedd 👤Vilhelm, og blev Biskop i 📌Sælland, har bygget den store Dom-Kirke i 📌Roskilde, som dengang var Hoved-Staden. Blandt de følgende Bisper blev Ingen saa navnkundig som 👤Axel eller 👤Absalon, der stiftede Klosteret i 📌Soer, hvor nu 📌Academiet er, og, skiøndt han førde Sværdet imod de Vendiske Sørøvere bedre end Bispe-Staven, saa er dog den Danmarks Krønike, han fik 👤Saxo Grammatikus til at skrive paa Latin, et stort Vidnesbyrd om, baade at de Danske lagde 201sig flittig efter boglig Konst, og at Papisteriet dengang endnu, ved Kors-Togenes Slutning, ei havde synderlig Magt herinde. Siden gik det vel her omtrent som allevegne, at Overtro og Vantro fik Overhaand, men Folkene i 📌Norden kom dog aldrig saadan under Pavens Aag, som de der laae ham nærmere, og det er mærkværdigt, at i en Dansk Postil, som er trykt førend 👤Luther reiste sig, taler Præsten 👤Christen Pedersøn om Menig-Mands Bibel-Læsning, som Noget, Somme vel ikke kan lide, men som bør dog finde Sted, da Skriften saavelsom Troen er for Alle, og Apostlerne sikkerlig vilde skrevet paa Dansk, hvis det saavel havde været Danske som Græske Folk, de havde for dem. Vistnok findes der kun alt for meget Papisteri i samme Bog, men immer hedder det dog, at Troen paa 👤Christus det er Hoved-Sagen, og Bibelen er Hoved-Bogen, saa det er intet Under, at baade 👤Christen Pedersøn og mange andre Dannemænd gav 👤Luther Ret, saasnart de hørde, det var ikke Troen og Skriften, men kun Paven og Munkene, han vilde mestre, ei sig selv, men kun 👤Jesus Christus, han vilde skaffe troe Tilhængere.