↩ Mange af disse saakaldte ►Hussiter faldt ►vist nok selv i Vildfarelse, og misbrugde Magten til at hevne sig paa deres indenlandske Modstandere, men med Rette greb de til Nødværge mod de fremmede Krigshære, som Paverne udsendte til Kors-Tog imod dem, som om de var Tyrker og Hedninger, fordi de ærede 👤Christus meer, end hans ►selvgjorte ►Statholder, og Herren var ►øiensynlig deres Skjold, saa Fjendernes ►Mangfoldighed ►adspredtes for deres Ansigt som Avner for Vinden. Saaledes sørgede Herren for, at, giennem hele det femtende Aarhundrede, da Vildfarelsen havde taget Overhaand, og Guds-Tjenesten var forvansket over hele den Romerske Christenhed, stod Kirken dog i sin rette Skikkelse hos Bøhmerne, som ►►Staden paa Bjerget►, til et Vidnesbyrd for alle Folk, og til et Forvarsel om de store Ting, der nu snart skulde skee, til den Himmel-Farnes Ære, og til alle Slægters Forundring!