Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

Det var omtrent da man skrev Fjortenhundrede, at denne Sandhedens uforfærdede Kæmpe, midt i 📌Prag, som er 📌Bøhmens Hoved-Stad, begyndte at opløfte Røsten mod Geistlighedens grove Vildfarelser, Bedragerier, og forargelige Levnet, anbefalede den hardtad ganske forsømte Bibel-Læsning, og paastod, at baade skulde Guds-Tjenesten holdes paa Moders-Maalet, og Kalken i Nadveren meddeles Læg-Mand. Han vandt overordenligt Bifald, og kun forgiæves stræbde hans Modstandere at binde Guds Ord, men da han blev stævnet til at møde paa det fornævnte Lande-Mode i 📌Costnitz, og der frimodig bekiendte Sandheden, blev han fordømt som en Kiætter, og kastet paa Baalet. Dermed uddøde imidlertid ingenlunde det Kirkens Gienmæle mod den tro190løse Geistlighed, som Herren havde lagt paa hans Tunge, thi, opmuntrede af den Frimodighed, hvormed han, som de gamle Martyrer, gik i Døden for Herren, og forbittrede over den himmelraabende Ugudelighed at kalde sig 👤Christi Tjenere, og brænde hans trofaste Vidner, reiste nu Bøhmerne sig i Tusind-Tal, til den Christelige Menigheds Forsvar mod Geistlighedens Tyranni.