XXXVIII. Munke-Faderen 👤Benedikt.
✂ I den fordærvede og forstyrrede Tid, da det Latinske ►Keiserdom var opløst, og Gotherne var 📌Italiens ►Tugte-Mestere, ►slog Mange der sig ►reent fra Verden, og levede enten i Bjerg-Huler, eller dog paa afsides Steder, uden at befatte sig med Andet, end deres egen Saligheds-Sag, og saadanne Folk kaldtes Munke og Eremiter, ►det er: de Eenlige og de Eensomme. En af Disse, ved Navn 👤Benedikt, er blevet den Navnkundigste, thi han var baade selv en christelig gudfrygtig Mand, og indrettede et ►ordenligt ►Munke-Levnet, som udbredte sig over hele 📌Italien, og over alle de Lande, hvor Latinske Prædikanter forkyndte Christendommen. De Huse hvor saadant et Selskab af ugifte Personer boede sammen, for at arbeide flittig, og dyrke deres Gud i Stilhed, langt borte fra Verdens Tummel og Fristelse, kaldtes Klostere, ►det er: Ind-Lukker, og at saadanne Indretninger paa den Tid var nødvendige, naar ikke Afguderi, Vankundighed og Laster, aldeles skulde tage Overhaand, det seer man deraf, at det ene var i Klosterne baade ►den Hellige Skrift og andre Kund176skabs-Bøger blev giemte, læste og afskrevne, ligesom ogsaa Munkene hardtad var de Eneste der vovede sig ind imellem Hedningerne, for at udbrede Christendommen, og arbeidede, ved Lære og Exempel, paa at formindske Vankundigheden, og formilde Sæderne hos Skyther og Barbarer!
✂ Det Kloster, 👤Benedikt selv stiftede, laae paa et høit Bjerg, ved Navn 📌Cassino, og det var Munke af hans Orden, som Biskop 👤Gregor, hans Levnets-Beskriver og store Beundrer, sendte til 📌Engeland, for at omvende Angel-Sachserne. Hoved-Manden for disse ►Sende-Bud hedd 👤Augustin, og deres Ærende lykkedes saa vel, at hundrede Aar derefter blev Angel-Sachseren 👤Beda berømt, som den skrift-klogeste Mand i sin Tid, medens en anden Angel-Sachser, 👤Vinfried, udbredte Chistendommen i 📌Tydskland, med saamegen Flid og Fremgang, at han fik Navn af de Tydskes Apostel!