Grundtvig, N. F. S. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

XXXVII. Kirken mellem Skyther og Barbarer.

De forfinede Folk kalde gierne alle dem, der ikke er det, Barbarer, men egenlig forstaae vi dog derved kun vilde Folk, der ikke føre noget menneskeligt, men kun et dyrisk Liv, da derimod nogle Folke-Færd, saasom Græker, Ægypter, Latiner og Skyther, selv i deres Hedning-Tid og i deres Raahed, følde sig i Slægt med en usynlig Gud, eftertragtede Udødelighed, og levede derfor ikke blot i det Nærværende, men ogsaa, ved Mindet, i det Forbigangne, og, ved Haabet, i det Tilkommende, som er det menneskelige Grund-Træk, der væsenlig ophøier os over Dyrene!

Den gamle, først udviklede Menneske-Verden, der indsluttedes i 📌det Romerske Ri174ge, og saa godt som forgik med det, bestod især af Folke-Kredsen omkring 📌Middel-Havet; men i det nordlige 📌Europa, omkring 📌Øster-Søen, var der endnu en Folke-Kreds, som vi vil kalde den Skythiske, og som, med store Sjæle-Evner, var giemt til en senere Udvikling, hvorved det skulde kiendes, at Apostelen har Ret, naar han siger, at 👤Christus udjævner al Forskiel mellem Jøder og Græker, Skyther og Barbarer! Til denne Skythiske Folke-Kreds hørde baade Gother, Franker og Angel-Sachser, blandt hvilke Gotherne, alt førend de nedsatte sig i 📌Spanien og 📌Italien, var Halv-Christne, eller Arianer, og Frankerne lod sig strax døbe, da de havde indtaget 📌Gallien, saa Angel-Sachserne var de Eneste, der holdt fast ved det Skythiske Hedenskab, og vilde paa ingen Maade lade sig omvende af 📌Britanniens gamle Indbyggere, som de havde underkuet.

Disse Angel-Sachser var imidlertid de Kongelige Skyther, som aandelig skulde gaae i spidsen for den Nordiske Folke-Kreds, og paa samme Tid, som 👤Mahomed opstod, lod de sig døbe af latinske Prædikanter, som Biskoppen i 📌Rom, 👤Gregor den Store, sendte over til dem.

Hermed kan vi sige, at 👤Christi Kirke flyttede sin Skole fra 📌Middel-Havets Kyst ud 175paa den store Øe i 📌Vester-Havet, thi det var egenlig fra 📌Engeland af, at Christendommen udbredtes i 📌Tydskland og 📌Norden.