Grundtvig, N. F. S. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

XXXVI. Araberne og 👤Mahomed.

Der ligger en Halv-Øe sønderpaa i 📌Asien, som kaldes 📌Arabien, og den beboedes fra Arilds-Tid mest af omvankende Stammer, hvis Nærings-Vei var Krig og Fæ-Drift. De talede et Sprog, som ligner Jødernes, og udledte tildeels deres Herkomst fra 👤Abraham, men var dog, ligesom de andre Hedninger, Afguds-Dyrkere, indtil der, sexhundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, opstod en stor Mand iblandt dem, ved Navn 👤Maho172med, som opkastede sig til Herre baade over Landet og Troen, afskaffede med Magt de hedenske Ceremonier, og nødte Araberne til at bekiende hvad han vilde have troet.

Denne 👤Mahomed var en falsk Prophet, som vel bekiendte, at Verdens Skaber var den eneste sande Gud, og kaldte 👤Moses og 👤Jesus store Propheter, men vilde dog indbilde Folk, han var selv den Største, udsendt af Gud, (som han kaldte Allah) til, med Sværdet i Haanden, at forkynde den sande Tro, som han sagde, baade Jøder og Christne havde forfalsket, og han beskrev i alle Maader sin Gud saaledes, at det umuelig kunde passe paa den sande Gud, men kun paa en almægtig Djævel! Sandheden om Dom efter Døden, og om det evige Liv, forfalskede 👤Mahomed ligeledes, i det han lærde, at Menneskerne ikke skulde dømmes efter deres Hjerte, men kun efter deres udvortes Handlinger, saa hvem der kun havde gjort flere gode end onde Gierninger, var Himmerig vis, og skulde komme i et 📌Paradis, fuldt af alle de Fornøielser, som dyriske Mennesker sætte deres Glæde og Salighed i!

Denne Over-Tro, der med sit falske Udødeligheds-Haab lokker de dødelige Syndere til sig, opflammede Araberne til at trodse alle Farer, og under 👤Mahomeds nærmeste Efter173følgere, som kaldtes Kalipher, oversvømmede de Alt hvad der i 📌Asien og 📌Africa havde hørt 📌Romer-Riget til, saa Keiseren i 📌Konstantinopel havde ondt nok ved at forsvare sin Hovedstad imod dem. Da de nu endog fra 📌Nord-Afrika gik over til 📌Spanien, og til Øerne i 📌Middel-Havet, og fæstede derved Fod i 📌Europa, saa tegnede det unægtelig til, at falsk Aandelighed og raat Hedenskab skulde række hinanden Haand til at fordærve Menneske-Slægten.