XXXV. Folke-Vandringen.
✂ Keiser 👤Konstantin den Store forflyttede sit Høi-Sæde fra 📌Rom til en Stad, nor170denfor 📌Grækenland, som efter ham blev kaldt 📌Konstantinopel, og snart blev nu 📌det Romerske Verdens Rige deelt i to Keiserdømmer, nemlig det Østlige, eller det Græske, med 📌Konstantinopel, og det Vestlige, eller det Latinske, med 📌Rom til Hoved-Stad; og det saae ud til, at, skulde Verden staae ret længe, vilde baade Christendom og Kundskaber uddøe, thi den oplyste Verdens Indbyggere var i det Hele afmægtige og udtærede, men havde trindt omkring sig raae og bomstærke Barbarer, som idelig ►foruroligede Grændserne, og truede med, snart som en rivende Strøm at oversvømme og ødelægge hele 📌Romer-Riget, med dets Kirker og Skoler, Bøger og Palladser, Pragt og Overdaadighed! Christendommen havde forsinket Ødelæggelsen, som ►alt længe truede de gamle, forfinede, fordærvede og udmarvede, ►Folke-Stammer, men de Christne blandede sig, som ►Israel fordum, efterhaanden med Hedningerne, gjorde deres Gierninger, og fik deres Dom.
✂ Den forstyrrede Tid, som nu begyndte, kalde vi Folke-Vandringens, fordi det var hele ►Folke-Stammer, der udvandrede, især fra det nordlige 📌Europa og 📌Asien, og søgde deels ►Blod og Bytte, deels nye 171Bopæle, i 📌Romer-Rigets opdyrkede og frugtbare Lande.
✂ Allerede i det femte Aarhundrede sønderreves 📌det Vestlige eller Latinske Rige, som Barbarerne saaledes deelde imellem sig, at af 📌Italien og 📌Spanien blev der to Gothiske Riger, af 📌Nord-Afrika et Vandalisk, af 📌Gallien et Frankisk (📌Frankerig) og af 📌Britannien et Angel-Sachsisk, (📌Engeland) hvor da de gamle Indbyggere for det Meste nedsank i Trældom, men for Byen 📌Rom selv, med dens Biskop, havde endog Barbarerne en ►besynderlig Ærbødighed, saa den vedblev at være en Christen Fristad, og et Mindes-Mærke om den gamle Verdens Herlighed!