XVII. Den hellige Nadvere.
✂ 👤Jesus vidste forud Alt hvad der skulde skee, og Dagen før sin Død, da han, efter Jødernes Skik, ►aad Paaske-Lammet med sine Discipler, da sagde han dem udtrykkelig, at En af dem vilde forraade ham til hans Fiender, og at de i Farens Stund vilde Alle forlade ham, men at han dog, efterat have ►hengivet sit Legeme, og udøst sit Blod, til et Forsonings-Offer for Menneskets Synder, vilde komme til dem igien, og skiænke dem en evig Glæde! Til et Pant derpaa, at hans Troende skulde have Gavn af Alt hvad han gjorde, som om det var deres egen Gierning, og at de skulde evindelig være, hvor han er, og dele hans Herlighed, da tog han Brødet, gav dem, og sagde: ►æder det! det er mit Legeme, som gives for eder! Og han rakde dem Bægeret, og sagde: ►drik136ker► Alle heraf! denne er ►det Ny Testamentes ►Kalk ►i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse! Og see, der var En af de tolv Apostler, som hedd 👤Judas Iskarioth, han ►aad ogsaa af Brødet, og drak af Bægeret, med sin guddommelige Herre og Mester; men han var af den Onde, og gik lige fra den hellige Nadvere hen til 👤Jesu ►arrigste Fiender, de ypperste Præster, og sagde til dem: hvad vil I give mig, saa vil jeg forraade ham i eders Hænder? Da blev de glade, og gav 👤Judas tredive Sølv-Penge, for at føre deres Tjenere hen, hvor 👤Jesus var, ►at de kunde gribe ham i Stilhed, om Natten, mens Folket sov!
✂ Men da 👤Judas var borte, holdt 👤Jesus en guddommelig Samtale med de Elleve, hvori han ►aabenbar sagde dem, at han nu snart gik hjem til sin himmelske Fader, hos hvem han havde Guddom-Herlighed, førend Verdens Grundvold blev lagt; men at de derfor ingenlunde skulde tabe Modet, da det netop var til deres eget, og til alle Troendes sande og evige Gavn, fordi Faderen først, naar det var skedt, kunde ret lade dem føle sin mageløse Kiærlighed, og sende dem sin Aand, der kunde og vilde komme al deres Skrøbelighed til Hjelp, veilede dem til al Sandhed, og knytte deres Hjerter med 137Kiærlighedens levende og fuldkomne, evige, Baand, til Faderen og Hans Eenbaarne!
✂ Vel var denne Tale Apostlerne for dyb og underlig, til at de kunde ret forstaae den, førend Aanden kom, og forklarede den med sin Virkning i dem; men de troede dog Herren paa hans Ord, fordi de vidste, han var Guds Søn, som hverken vilde lyve, eller kunde tage feil, og de fandt sig ►underlig trøstede ved Hans Forsikkring, at de skulde evig knyttes til deres velsignede, himmelske Ven og Mester, med et vel usynligt, men dog sandt og levende Baand, saa de i Aanden blev Eet med ham, ligesom han var Eet med Faderen, og fik det evige, salige Liv af ham, ligesom han har det af Faderen!
✂ Da Samtalen var ude, gjorde 👤Jesus sin Frelser-Bøn, ikke blot for Apostlerne, men ogsaa for alle dem, der, ved Apostlernes Ord, skulde komme til at troe paa ham, den store Bøn: at de maatte Alle, ved Aanden, blive Eet i Guds Kiærlighed, og boe hos Sønnen, med evig Glæde, i den himmelske Faders gyldne Slot! Derpaa gik 👤Jesus, efter Sædvane, som 👤Judas vidste, med de Elleve, hen i en Have, som hedd 📌Gethsemane, og blev der, til 👤Judas kom, med dem der skulde gribe ham, og da 👤Judas, for lumsk at giøre Herren kiendelig, ►kyste ham, 138da sagde 👤Jesus blot: 👤Judas! forraader du ►Menneskens Søn med et Kys!
✂ De Elleve blev bange for Døden, og flygtede, som 👤Jesus havde spaaet, men han lod sig godvillig gribe og binde, og sagde: skulde jeg ikke drikke den ►Kalk, som Faderen rakde mig! ►Math. 26. ►Joh. 13–18.