↩ 👤Jesus ►lignede engang Verden ved en Hvede-Mark, hvori Fienden, om Natten, mens Folkene sov, lumskelig saaede Klinte, og 👤Jesus forklarede selv denne Lignelse saaledes, at der er to Slags Folk i Verden, hvoraf det ene Slags er Guds, og det Andet Djævelens Børn, som ere saaledes sammenblandede indtil Verdens Ende, at Ingen, uden Gud, den Alvidende, kan ►rettelig adskille dem! Heraf forstaae vi, hvordan det var mueligt, at 👤Jesus kunde have Fiender, endskiøndt han aldrig gjorde noget Ondt, men gav de Blinde Syn, de Døve Hørelse, de Stumme Mæle, og de Døde Liv, ja gjorde vel imod Alle, og kom til Jorden med det glædelige Budskab fra sin himmelske Fader, at Han havde forbarmet sig over de syndige Mennesker, som den ømmeste Fader over ulydige Børn, og vilde giøre dem evig lykkelige, naar de kun herefter vilde være lydige og troe paa Hans eenbaarne Søn, som deres Frelser! Herover bleve alle Guds Børn glade, men den Ondes Børn blev som de var rasende, og tænkde, som 👤Herodes, kun paa, at slaae ham ihjel, som lastede Synden, hvilken de elskede over alle Ting, og vilde ingenlunde forlade. Jo klarere det blev, at 👤Jesus var Guds Søn, 135des arrigere blev hans Fiender, og da han havde opvakt 👤Lazarus fra de Døde, besluttede de fuldt og fast at udføre deres onde Forsæt! Det lykkedes dem ogsaa, men kun fordi 👤Jesus nu var færdig med hvad han først vilde giøre, og havde selv besluttet at døe, da han vidste, det var nødvendigt, naar hans Troende skulde faae det evige Liv! ►Joh. 12.