XIV. Herrens Vidnesbyrd om sig selv.
✂ Herren spurgde engang sine Apostler, hvem de meende, han var, og da 👤Simon Peder svarede: du er 👤Christus, den levende Guds Søn; da priste 👤Jesus ham lykkelig, og sagde: det har ikke Kiød og Blod, men min himmelske Fader aabenbaret dig! ►Math. XVI. 15–17.
✂ Saaledes bevidnede 👤Jesus høitidelig, at han var selv den ►Guds og Menneskens Søn, som skulde frelse Verden, og han udtrykde paa det Klareste sin guddommelige Eenhed med Faderen, sigende: jeg er Lyset, jeg er Sandheden, Veien og Livet, der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig, ligesom Faderen kiender mig, saaledes kjender jeg ogsaa Faderen, og hvem der seer mig, seer ogsaa Faderen, thi Faderen og jeg vi ere Eet, og vel giør Sønnen Intet af sig selv, men Alt hvad Faderen kan giøre, kan han dog ogsaa giøre, og mig er Al-Magt givet, som i Himmelen, ►saa og paa Jorden! ►Math. XXVIII. 18. ►Joh. V. ⓘ 19. ►ⓘ VIII. 12. ►X. 15. ►30. ►XIV. 6. ►9.
✂ Det er derfor soleklart, at dersom 👤Jesus 131ikke havde været Gud med Faderen, eller ikke kunde giøre alle dem evig salige, som af Hjertet troe og stole paa ham, da havde han været den største Løgner og Bedrager, der kunde findes under Solen; ja, havde han vidnet saaledes om sig selv, og dog ikke været Guds eenbaarne ⓘ Søn, da maatte han været hvad hans Fiender bespottelig kaldte ham: et Redskab for ►Beelzebub, den ►arrigste Djævel!