XIII. Herrens Ordsprog.
✂ Ord-Sprog kalde vi med et Fælles-Navn alle korte og fyndige ►Tanke-Sprog, der lade sig anvende paa mange Tilfælde, og kan tiltale Alle, skiøndt Alle ei forstaae dem lige godt, og Herrens Ord-Sprog skulde alle Christne tidlig indprænte sig, og idelig ►betænke. De mest i Øine Faldende er disse!
✂ ►Held de Sørgende, thi de skal trøstes! ►Math. V. 4.
✂ ►Held dem, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skal mættes! ►Math. V. 6.
✂ ►Held de Barmhjertige, thi dem skal times Barmhjertighed! ►V. 7.
✂ ►Held de Rene af Hjertet, thi de skal see Gud! ►V. 8.
✂ Mister Saltet sin Kraft, hvormed skal det da saltes! ►V. 13.
✂ Staden paa Bjerget kan ikke skjules! ►V. 14.
✂ Man tænder ikke Lys, for at sætte det under Laag, men i en Stage! ►V. 15.
✂ 121Du skal ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke giøre eet Haar hvidt eller ⓘ sort! ►Math. V. 36.
✂ Eders Ja ►være Ja, og Eders Nei ►være Nei, thi jo meer der kommer til, des værre det er! ►V. 37.
✂ Hvor Skatten er, vil Hjertet være! ►VI. 21.
✂ Øiet er Legemets Lys! ►VI. 22.
✂ See til, at du ikke tager Mørket i dig for Lys, ellers bliver ►Mørkheden stor! ►VI. 23.►Luc. XI. 35.
✂ Ingen kan tjene to Herrer! ►Math. VI. 24.
✂ Er ikke dog Sjælen meer end Føden, og Legemet end Klæden! ►VI. ⓘ 25.
✂ Hvem af jer kan, med al sin Bekymring, sætte en Alen til sin Vext! ►VI. 27.
✂ Bekymres aldrig for i Morgen; ►Dag haver Ondt nok med sin egen Deel! ►VI. 34.
✂ Med den Skieppe I udmaale, skal eder igien maales! ►VII. 2.
✂ Hvi seer du Splinten i din Broders Øie, men ei Bjelken i dit Eget! ►VII. 3.
✂ ►Giver ei Hundene det Hellige, og ►kaster ei Perler for Svin! ►VII. ⓘ 6.
✂ ►Beder, saa skal eder gives! ►Leder, saa skal I finde! ►Banker paa, saa skal der lukkes op! ►VII. 7.
✂ 122Hvem vil give sin Søn en Steen, naar han beder om Brød, eller en ►Snog, naar han beder om Fisk! ►Math. VII. 9.
✂ ►Vogter eder for dem i Faare-Klæder, som indvortes ere glubende Ulve! ►VII. 15.
✂ Voxer der Vin-Druer paa Tjørne, eller Figen paa Tidsler! ►VII. 16.
✂ Det gode Træ ►bær gode Frugter, og det Raadne ►bær Slette! ►VII. 17.
✂ Det Træ som ikke ►bær god Frugt, skal hugges om, og lægges til Ilden! ►VII. 19.
✂ Lad de Døde begrave deres Døde! ►VIII. 22.
✂ Ikke de Sunde, men kun de Syge, har Læge behov! ►IX. 12.
✂ Man skal ikke sætte en ny Klud paa et gammelt Klædebon! ►IX. 16.
✂ Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa! ►IX. 37.
✂ ►Giver for Intet, hvad I har faaet for Intet! ►X. 8.
✂ En Arbeider er sin Føde værd! ►X. 10.
✂ ►Værer snilde som Slanger, men troskyldige som Duer! ►X. 16.
✂ Discipelen ►er ikke over Mesteren, eller Tjeneren over Herren! ►X. 24.
✂ Intet er skjult, som ►jo skal opdages, og Intet er hemmeligt, som ►jo skal aabenbares! ►X. 26.
✂ 123Hvo som haver Øren at høre med, han ►høre! ►Math. ⓘ XI. 15.
✂ Splidagtige Riger forgaae, og splidagtige Huse forfalde! ►XII. 25. ►Luc. XI. 17.
✂ Hvem kan gaae ind i Kæmpens Huus, og tage hans Vaaben, uden først at binde den Stærke! ►XII. 29.
✂ Af Hjertets ►Overflødighed taler Munden! ►XII. 34.
✂ I sit Huus og Hjem er Propheten ringeagtet! ►XIII. 57.
✂ Ikke hvad der kommer ind i Munden, men hvad der kommer ud af den, giør Mennesket ureent! ►ⓘ XV. 11.
✂ Naar Blind leder Blind, falde Begge i Graven! ►ⓘ XV. 14.
✂ Hver Urt som ikke den himmelske Fader har plantet, skal med Rod oprykkes! ►XV. 13.
✂ Uden I blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige! ►XVIII. 3.
✂ Hvem der fornedrer sig selv ►som et lidet Barn, det er den Største i Himmeriges Rige! ►XVIII. 4.
✂ Der maa skee ►Forargelse, men vee det Menneske, som giver den! ►XVIII. 7.
✂ Det er bedre at gaae eenøiet ind i de Levendes Land, end at have to Øine, og kastes i ►Ild-Svælget! ►XVIII. 9.
✂ 124Hvad Gud har sammenføiet, skal Mennesket ikke adskille! ►Math. XIX. 6.
✂ Der er kun een God, og det er Gud! ►XIX. 17.
✂ Et Reeb gaaer lettere giennem et Naale-Øie, end en Rig ind i Guds Rige! ►XIX. 24.
✂ For Gud er Alting mueligt! ►XIX. 26.
✂ Mange som ere de Første, skal blive de Sidste, og de Sidste de Første! ►XIX. 30.
✂ Mange ere kaldte, men Faa er udvalgte. ►XX. 16.
✂ ►Giver Keiseren det som Keiserens er, og Gud, det som Guds er! ►XXII. 21.
✂ Gud er ikke de Dødes Gud, men de Levendes! ►XXII. 32.
✂ I maae ikke kalde eder Vei-Ledere, thi 👤Christus er den eneste Vei-Leder! ►ⓘ XXIII. 10.
✂ Hvem der ophøier sig selv, skal fornedres, men hvem der fornedrer sig selv, skal ophøies! ►XXIII. 12.
✂ Jo længere Bøn for et Syns Skyld, des haardere Dom! ►XXIII. 14.
✂ Hvem der sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne, og ved Ham som sidder paa den! ►XXIII. 22.
✂ Hvor Aadselet er, forsamles Ørnene! ►XXIV. ⓘ 28.
✂ Aanden er fyrig, men Kiødet skrøbeligt! ►XXVI. 41.
✂ 125►Sværd-Tægt giør ►Mand-Slæt! ►XXVI. 52.
✂ For Menneskets Skyld blev Hvile-Dagen til, og Mennesket ikke for Hvile-Dagen! ►Marc. II. 27.
✂ Hvordan kan Satan fordrive sig selv! ►III. 23.
✂ Alle Ting er den Troende muelige! ►IX. 23.
✂ Hvem der ikke er imod os, er med os! ►IX40.
✂ Læge! læg dig selv! ►Luc. IV. 23.
✂ ►Giver! saa skal eder gives! ►VI. 38.
✂ Hvi kalder I mig Herre, og giør dog ikke hvad jeg siger! ►VI. 46.
✂ Hvem Lidet tilgives, elsker lidet! ►VII. 47.
✂ ►Menneskens Søn er ikke kommet for at fordærve Menneske-Sjælene, men for at frelse dem! ►IX. 56.
✂ ►Glæder eder ikke saameget over, at Aanderne ere eder underdanige, som over at eders Navne ere skrevne i Himlen! ►X. 20.
✂ ►Held dem som høre Guds Ord og giemme derpaa! ►XI. 28.
✂ Han som ►gjorde det Udvendige, ►gjorde Han ikke ogsaa det Indvendige! ►XI. 40.
✂ Man lever ikke af det Gods man har ►tilovers! ►XII. 15.
✂ ►Giører eder Punge, som ikke opslides! ►XII. 33.
✂ Den ►Tjener som veed sin Herres Villie, 126men stræber dog ei at rette sig derefter, skal have mange Hugg! ►Luc. XII. 47.
✂ Hos hvem Meget er givet, skal Meget søges! ►XII. 48.
✂ Løser ikke Enhver om Hvile-Dagen sin Oxe og sit ►Asen, og fører dem til Vands! ►XIII. 15.
✂ Hvem der er tro i det Smaa, er ogsaa tro i det Store! ►XVI. 10.
✂ Hvem der er uretfærdig i det Smaa, er ligesaa i det Store! ►XVI. 10.
✂ Før skal Himmel og Jord forgaae, end et eneste ►Ledd af Loven bortfalder! ►XVI. ⓘ 17.
✂ Hvem der ikke vil høre 👤Moses og Propheterne, overtales ikke heller, om Nogen staaer op fra de Døde! ►XVI. 31.
✂ Hvem takker Tjenere for, at de giør hvad de skal! ►XVII. 10.
✂ Guds Rige kommer ikke med ►Bram! ►XVII. 20.
✂ Hvem der vil frelse sig selv, gaaer til Grunde, men hvem der opoffrer sig selv, faaer det evige Liv! ►ⓘ XVII. 33. ►Math. X. 39. ►Joh. XII. 25.
✂ Hvem er mest: den der sidder tilbords, eller den der opvarter! ►Luc. XXII. 27.
✂ Spares ei engang det grønne Træ, hvad bliver der da af med det Tørre! ►XXIII. 31.
✂ Aand har ikke Kiød og Been! ►XXIV. 39.
✂ 127Kun hvem der bliver høibaaren, kan see Guds Rige! ►Joh. III. 3.
✂ Hvem der ei fødes af Vand og Aand, kan ikke indgaae i Guds Rige! ►III. 5.
✂ Kiød føder Kiød, og Aand føder Aand! ►III. 6.
✂ Ingen kan fare op til Himmelen, uden hvem der foer ned fra Himmelen! ►III. 13.
✂ Hvem der giør Ondt, skyer Lyset; men hvem der gjør Sandhed, søger det! ►III. 20.
✂ Gud er en Aand, derfor skal man tilbede Ham i Aand og Sandhed! ►IV. 24.
✂ Den Ene saaer, og den Anden høster! ►IV. 37.
✂ Ligesom Faderen opvækker Døde, og giør dem levende, saaledes giør ►og Sønnen levende hvem han vil! ►V. 21.
✂ Faderen selv dømmer Ingen, men haver ►skudt al Dom til Sønnen! ►V. 22.
✂ Hvem der ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen! ►V. 23.
✂ Lærlinger af Gud skal Alle være! ►VI. 45.
✂ ►Himmel-Brødet er det, som man ►æder og bliver udødelig af! ►VI. 50.
✂ Det er Aand som ►opliver, Kiød nytter ikke! ►VI. 63.
✂ ►Dømmer ikke efter Udseende! ►VII. 24.
✂ Hvem der er ►reen, ►kaste den første Steen! ►VIII. 7.
✂ 128Sandheden skal giøre eder frie! ►Joh. VIII. 32.
✂ Hvo som giør Synd, er Syndens Træl! ►VIII. 34.
✂ Ei Trællen, men kun Sønnen, bliver evig i Huset! ►VIII. 35.
✂ Var I 👤Abrahams Børn, da gjorde I 👤Abrahams Gierninger! ►VIII. 39.
✂ Naar Djævelen siger Løgn, da taler han af sin egen ►Aande, thi han er selv dens Fader! ►VIII. 44.
✂ Hvem der er af Gud, har Øre for Guds Ord! ►VIII. 47.
✂ Ærer jeg mig selv, det har jeg ingen Ære af! ►VIII. 54.
✂ Natten kommer, da Ingen kan arbeide! ►IX. 4.
✂ Var I blinde, da var I undskyldte! ►IX. 41.
✂ Hyrden gaaer igiennem Dørren ind i ►Faare-Huset, og hvem der gaaer andre Veie, er en Tyv og en Røver! ►X. 1.2.
✂ Hjorden følger Hyrden, fordi den kiender ham paa Røsten! ►X. 4.
✂ Tyv kommer kun for at stjæle, at myrde, og fordærve! ►X. 10.
✂ Hyrden kommer for at Hjorden skal leve, og have ►overflødigt! ►X. 10.
✂ Den gode Hyrde opoffrer sig selv for 129Hjorden, men ►Leie-Svenden flygter, naar Ulven kommer! ►Joh. X. 11.
✂ Der skal være een Hjord, og een Hyrde! ►X. 16.
✂ Kan du troe, da skal du see Guds Herlighed! ►XI. 40.
✂ Dersom ei Hvede-Kornet synker i Jorden og døer, da bliver det ►eenligt, men døer det, da bærer det megen Frugt! ►XII. 24.
✂ ►Vandrer imens det er lyst! ►XII. 35.
✂ Hvem der vandrer i Mørke, veed ei hvor han gaaer! ►XII. 35.
✂ Hvem der er badet, behøver kun at vaske Fødderne, saa er han ganske reen! ►XIII. 10.
✂ Tjeneren er ikke meer end Herren, og Apostelen ei meer end den der sender ham! ►XIII. 16.
✂ Uden Grenen bliver i Vin-Træet, kan den ei bære Frugt! ►XV. 4.
✂ Affaldne Grene henvisne, ►opsankes, og brændes! ►XV. 6.
✂ Ingen elsker høiere, end hvem der opoffrer sig selv for sine Venner! ►XV. 13.
✂ Ei Tjeneren, kun Vennen veed, hvad Herren giør! ►XV 15.
✂ Naar Barnet er født, glemmer Moderen sin Vaande, over den Glæde, at der er kommet et Menneske til Verden! ►XVI. 21.
✂ 130►Held dem som ikke have seet, men dog troet! ►Joh. XX. 29.
✂ Det er saligt, ►heller at give end at tage! ►Ap. Gjern. XX. 35.