Grundtvig, N. F. S. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

VII. 👤Johannes den Døber.

👤Zacharias og 👤Elisabeths Søn 👤Johannes var fra Barns-Been en prophetisk Gaade, og følde sig, ligesom 👤Elias, kun hjemme, naar han var ene med Gud i Ørken! Han smagede, efter Engelens Bud, aldrig Viin, eller anden stærk Drik, men Aanden var stærk over ham, og af Aandens Drift fremtraadte han, henimod tredive Aar gammel, ved 📌Jordans Færge-Steder, som en prophetisk Prædikant: en Tordner mod al Synd og Falskhed, men en Trøster for alle dem, som frygtede Gud, og forventede Frelseren! Det var dengang Nyt i 📌Jødeland, thi i langsommelig Tid havde Folket kun hørt Pharisæer og Sadducæer, som vel vidste hvad der stod skrevet, men havde hverken Sind eller Tunge til at føre Ordet: Guds Ord, som er Liv og Aand; og derfor mylrede der nu omkring 👤Johannes i Ørken af allehaande Folk, baade gode og slette, som vilde høre ham, der førde det levende Ord i Aandens Kraft, med Propheternes Tunge. 110Da han nu ogsaa klarlig forkyndte, at Timen var for Haanden, da Guds store Forjættelser skulde opfyldes, og da han døbde alle dem, som bekiendte deres Synder, til Borgere i det himmelske Rige, som skulde nu bradt oprettes paa Jorden; saa blev det snart en almindelig Formodning, at han selv var 👤Christus, Frelseren, som skulde komme; men da de Store i 📌Jerusalem omsider ved et høitideligt Gesandtskab forelagde ham Spørgsmaalet derom, da sagde han reent ud, at han var ikke 👤Christus, men kun den Røst i Ørken, som Propheterne havde spaaet, skulde bane Herrens Vei. Jeg døber vel med Vand, sagde 👤Johannes, men efter mig kommer min Over-Mand, hans Skoe-Baand er jeg ikke værdig til at løse, og Han skal døbe med den Hellig-Aand og Ild! Math. 3. Marc. 1. Luc. 3. Joh. 1. 3.