II. Jomfru 👤Marie.
✂ Førend 👤Johannes endnu var født, aabenbarede Engelen ►Gabriel sig for en Jomfru af 👤Davids Æt, som hedd 👤Marie, og boede i den lille By 📌Nazareth, hvor hun var forlovet med en ►Tømmer-Mand, som hedd 👤Joseph, og nedstammede ligeledes fra Kong 👤David. Engelen velsignede 👤Marie, og forkyndte, at hun skulde blive Moder til en Søn, hvis Navn hun skulde kalde 👤Jesus, og han, sagde Engelen, skal være stor, og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham hans ►Fader 👤Davids Throne, og han skal regiere over 👤Jakobs Huus evindelig! Men, sagde 👤Marie, forundret, hvorledes det? jeg er jo ikke gift. Den Hellig-Aand, svarede Engelen, skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge 103dig; derfor skal ogsaa dit hellige ►Foster kaldes Guds-Søn! Da sagde 👤Marie, troende, see, jeg er Herrens Tjenerinde; ►det times mig efter dit Ord!
✂ Der var spaaet, at 👤Christus skulde fødes i 📌Bethlehem, i 📌Davids Stad, og, for at det kunde skee, magede Herren det ►saa, at den Romerske Keiser 👤Augustus ►befoel, der i dette Aar skulde ►giøres Mand-Tal over alle 📌Jødelands Indbyggere, og at de skulde møde i ►deres Fædrene-Byer, for der at indføres i Mand-Tallet. Desaarsag maatte 👤Joseph og 👤Marie reise op til 📌Bethlehem, til deres Stam-Fader 👤Davids By, og da der ikke var Rum i ►Værelserne til dem, maatte de tage Natte-Ly i en Stald.
✂ Her, i Stalden, blev Verdens Frelser, Guds Søn, 👤Jesus Christus, født ved Natte-Tide, og hans Moder svøbde ham, og lagde ham i en Krybbe! ►Luc. 1. 2.
✂ Til Minde herom holde de Christne aarlig, ved Vinter-Soelhvervs Tid, naar Dagene atter begynde at længes, en glædelig Fest, som vi Nordiske Folk kalde Julen, og da sang de Gamle:
✂
Et Barn er født i 📌Bethlehem,
📌Bethlehem;
Thi glæder sig 📌Jerusalem!
Halleluja, Halleluja!
✂
104Han lagdes i et Krybbe-Rum,
Krybbe-Rum;
Uden Ende er Hans ►Herredom!
Halleluja, Halleluja!
✂ og ydermere sang vore sidste ►Fædre:
✂
O Herre! al Verdens Skaber god!
Hvor ►est Du kommen i stor Armod!
Paa Hø og Straa ligger her Du ned
►For Oxe og ►Asen i Uselhed!
Var Verden ►end dobbelt saa vidd og lang,
Den var dog Dig en Seng vel trang,
Og Dig ikke værd, var den ►end fuld
Af Ædel-Stene, Perler og Guld!