XXIV. ►Makkabæerne.
✂ De Syriske Konger havde omsider ►faaet Overhaand i 📌Jødeland, og En af disse, ved 91Navn 👤Antiochus, udplyndrede Templet, og vilde tvinge Jøderne til at bryde Mose-Loven, og at offre til Afguderne. De Ugudelige iblandt Jøderne gjorde gierne hvad Kongen vilde, og Andre gjorde det af Frygt for Spot og Skade, men dog ►blev Mange deres ►Fædres Gud og Loven troe, og vilde ►heller lade Livet, end falde fra den sande Gud, og knæle for Afguder. Blandt disse var ikke blot en gammel Skrift-Klog, ved Navn 👤Eleasar, som ved sin standhaftige Død for Guds Sandhed gav et lysende Exempel for de Unge, men der var ogsaa en Kvinde, en Moder med sine syv Sønner, som alle taalde Døden uden Frygt, og opmuntrede hinanden til Bestandighed, med den trøstelige Vished, at deres Gud var baade god og almægtig, og vilde engang opreise deres Legeme af Jorden, som de nu opoffrede for en god Samvittighed, og til den levende Guds Ære, som gav Mennesket Liv og Aande, og som gav 👤Abrahams Folk sine hellige Bud, med Løfte paa evig Velsignelse!
✂ Snart opvakde Herren da ogsaa en Befrier for sit undertrykte Folk og for sin vanærede Helligdom, og Hjelpen kom, som det ►sædvanlig er Guds Maade, fra en Side, hvor man ventede den mindst.
✂ Der var nemlig en lille By i 📌Jødeland ved Navn 📌Modin, og der boede en gudfrygtig 92Mand, en Præst ved Navn 👤Mattathias, med sine fem Sønner, og han saae de Gudsbespottelser, som skedte i 📌Juda og 📌Jerusalem, og han sagde: ►Gud bedre mig! hvorfor er jeg født til dette, at see mit Folks og 📌den hellige Stads Fordærvelse, og at sidde stille, da den gives i Fiendernes Haand, og Helligdommen i de Fremmedes Haand, og see! vore hellige Ting, og vor ►Deilighed og vor Herlighed er ødelagt, og Hedningene have vanhelliget dem, hvorefter skulle vi da længere leve? og han med sine Sønner sønderrev deres Klæder, og sørgede saare. See da kom de Mænd ogsaa til 📌Modin, som skulde tvinge Folket til at offre paa Afguders Altre, og de fristede 👤Mattathias, og det var forgiæves, men ►der en jødisk Mand for Alles Øine gik frem at offre paa Alteret, da blev 👤Mattathias ►nidkiær i Aanden, og han blev ►hastig efter Retten, og løb frem, og slagtede ham ved Alteret, og den Kongens Mand, som nødte dem til at offre, ihielslog han i den samme Time, og kastede Altret omkuld, og raabte over Staden med høi Røst, og sagde: hver, som er nidkiær efter Loven, og holder Pagten, ►han drage ud efter mig. Saa flyede han og hans Sønner ►paa Bjergene, og forlode hvad de havde i Staden, og der sankedes ►til dem de Vældige, Stærke af ►Israel, hver, som godvillig holdt ved 93Loven, og ►der de havde faaet en Hær, da ►sloge de Syndere i deres Vrede, og uretfærdige Mænd i deres ►Hastighed, og nedbrøde Afguders Altre, og forfulgte ►Hofmodigheds Børn, og ►den Handel lykkedes ved deres Haand, thi den var af Herren. Og ►der 👤Mattathias Time kom, at han skulde døe, da sagde han til sine Sønner: nu Børn! ►værer nidkiære for Loven, og ►vover eders Liv for ►Fædrenes Pagt, ►kommer vore ►Fædres Gierninger ihu, som de gjorde i deres Slægter, og ►betænker det saa, ►Slægt efter anden, at alle de, som haabede paa Herren, ere ikke blevne afmægtige, og ►frygter ikke for en syndig Mands Ord, thi hans Herlighed skal ►komme til Skarn og Orme. Og han satte sin Søn, 👤Judas Maccabæus, den Vældige, til ►Krigsøverste, og sin anden Søn, den forstandige 👤Simon, til Raadgiver, og han velsignede dem, og blev ►lagt til sine ►Fædre. Saa førte 👤Judas og hans Brødre Herrens Krig, og han var ►uforsagt paa Stridens Dag, og ►saae ikke til sin ►Hobs Ringhed, thi han sagde: der er ingen Forskjel for Gud i Himlen derpaa, at frelse ved mange eller ved faa; thi Seier i Krig kommer ei af Hærens ►Mangfoldighed, men ►Størken ►er af Himmelen, vi stride for vores Sjæle og ►vore Rette. Og Herren gav de Syriske Stridsmænd i sine 94►Tieneres Vold, og 👤Judas fik Magt, og drog op til 📌Jerusalem, og rensede Helligdommen, og holdt Høitid med Glæde, og med Lovsang til den Gud, som hjelper i Nød og frelser af Angest, som er nær hos alle dem, der kalde paa Ham i Sandhed, som giør hvad de Gudfrygtige begiære, som hører deres Skrig, og hielper dem. Og det var Kong 👤Antiochus, han havde hørt om en Stad i 📌Persialand, som havde et Tempel, og som var herlig med Rigdom, Sølv og Guld, og han drog op ►at ►berøve den, men ►Bymændene stode ►hardt imod, og han ►flydde, og ►der han drog hjemad til 📌Babylon, da hørde han Tidende om alt Det, 👤Judas havde gjort i 📌Jødeland og i 📌Jerusalem, da blev han forfærdet og saare beklemt, og ►faldt paa Sengen, og Sorg fortærede ham, og han kom ihu alt det Onde, han havde bedrevet, og hans Bespottelse mod Helligdommen, og han omkom ynkelig ►med Bedrøvelse i det fremmede Land.
✂ Vel faldt 👤Judas omsider i et Slag, og Krigen førdes med ►foranderlig Lykke, men Jøderne beholdt dog Frihed til at tjene deres ►Fædres Gud, og En af ►Makkabæerne, 👤Johannes Hyrkanus, 👤Simons Søn, undertvang endog ►Edomiterne eller ►Idumæerne, som nedstammede fra 👤Jakobs Broder 95👤Esau; men han misbrugde sin Lykke, i det han tvang ⓘ ►Idumæerne til, ►udvortes at dyrke ►Jehovah, skiøndt de ikke ⓘ troede paa Ham, og Jøderne misbrugde deres Frihed til indbyrdes Krig og Feide, hvorved de i Romerne fik nye og strænge Herrer! ►1. Makk. 1–4. ►2. Makk. 6. 7. ►Joseph. XII. 7–19. XIII. 17.