Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

👤Alexander levede imidlertid kun kort, og strax efter hans Død opløstes det store Rige, han havde oprettet, ved Uenighed imellem hans fornemste Generaler, og medens En af disse, 👤Ptolomæus, stiftede et nyt Rige i 📌Ægypten, stiftede en Anden, 👤Seleukus, sig et i 📌Syrien, og der var siden idelig Krig imellem de Ægyptiske og Syriske Konger, især om 📌Jødeland, der følgelig maatte skifte Herrer, saa tit som Krigs-Lykken vendte sig. Længe viste imidlertid de nye Konge-Slægter megen Skaansel mod 📌Jerusalem, Ærbødighed for 📌Templet der, og Agtelse for Jøderne, som nu i alle Stæder fik lige Borger-Ret med Grækerne, og udgjorde især en stor Deel af Indbyggerne i de tvende nye Hoved-Stæder, som siden ere blevne meget navnkundige, 📌Alexandrien nemlig i 📌Ægypten, og 📌Antiochien i 📌Syrien! Joseph. XI. 8. XII. 1. 3. 6.