XXII. 👤Nehemias.
✂ Der var en Jøde, ved Navn 👤Nehemias, som var blevet en mægtig Mand hos Kongen af 📌Persien, ►og var han Mund-Skænk, men da han ►spurgde den Tidende fra 📌Jødeland, at 📌Jerusalem laae, uden Mure, aaben for sine Fiender, og at Jøderne vare underkuede af Samaritanerne og deres Hjelpere, da gik det ham nær til Hjerte, og han bad Gud om Naade ►for Kongens Ansigt, og han bad Kongen om Forlov til at besøge sit Folke-Færd i 📌Jerusalem, og opbygge Stadens-Mure. Gud rørde ogsaa Kongens Hierte, saa han sagde Ja, og 👤Nehemias kom til 📌Jerusalem, med Kongens aabne Brev, som en Fyrste i Landet, og begyndte at bygge. I Førstningen drev Jødernes Fiender kun Spot dermed, og sagde: springer en Ræv over disse Mure, da river han dem ned; men da de saae, at Arbeidet gik rask fra Haanden, da lagde de Raad op imod 📌Jerusalem, og imod 👤Nehemias, og kom dog ingen ►Vei dermed, thi Herren var med 👤Nehemias, saa han lod sig hverken forskrække, eller besnære, men stod som en Mand, og gik klogelig til Værks, og lod ►Hælvden af sit unge Mandskab staae under Vaaben fra Morgen til Aften, mens de Andre arbeidede, indtil Muren var færdig, og Portene ►hængte, og Sta89den sikker. Da faldt Modet paa alle Jødernes Fiender, saa de lod dem være i Fred; thi nu kjendte de Hans Haand, som boer i det Høie, og giør hvad han vil, ►som i Himmelen saa og paa Jorden! ►Neh. 1–6.