XVIII. 📌Jerusalem og 📌Babylon.
✂ 📌Babel, eller 📌Babylon, laae ved Floden 📌Euphrat, som løber fra Nord til Syd, mellem 📌Jordan og 📌Tigris, og det var den navnkundige Stad, hvor Tunge-Maalene forvirredes, da Menneskene efter Synd-Floden ►vilde bygt et Taarn, der kunde naae til Skyerne. Medens 👤Ezechias levede, var 📌det Babyloniske Rige meget ubetydeligt, men dog forkyndte Propheten 👤Esaias ham, at hans ►Ætmænd skulde være Kammer-Tjenere hos 📌Babels Konger, og al 📌Jerusalems Herlighed blive deres Rov. Det skedte da ogsaa, inden hundrede Aars Forløb, thi allerede under 👤Manasse, en ►vanartig Søn af den fromme 👤Ezechias, tog Ondskab og Afguderi saaledes Overhaand i Landet, at Herren lod udraabe ved sine ►Tjenere, Propheterne, at nu skulde 📌Jerusalem maales med 📌Samarias Alen, 79og 👤Davids Huus veies paa 👤Achabs Huses Vægt, ja, nu skulde 📌Jerusalem blive saa tom, som et Fad, man ►afvisker, og ►hvælver paa Kant. Det forsinkede vel, men afvendte ikke Fordærvelsen, at 👤Manasses Sønne-Søn, den fromme Kong 👤Josias, af ganske Hjerte traadte i 👤Davids Fod-Spor, og haandhævede Mose-Loven, og bekæmpede Afguderiet, thi end ikke sine egne Sønner kunde han frelse fra den Ugudelighed, der nu som en rivende Strøm bemestrede sig baade Høie og Lave, og i disse hans Sønners Dage kom Straffen, og opfyldte Propheternes Trudsel, og Straffen kom fra 📌Babel, hvor ►Chaldæerne, et Semitisk Folk, ►imidlertid havde stiftet et nyt Rige, som under den seierrige 👤Nebukadnezar blev det mægtigste i hele 📌Asien.
✂ Den første Gang 👤Nebukadnezar kom til 📌Jerusalem, overgav den daværende Konge 👤Jechonias sig godvillig til ham, og blev tilligemed over titusinde af de Ædleste bortført til 📌Babel, men da 👤Zedechias, som saa blev Konge, siden gjorde Opstand mod 👤Nebukadnezar, og forsvarede sig haardnakket til det Yderste, da blev 📌Jerusalem ►forstyrret, 📌Templet lagt i Aske, hele Folket adsplittet, og Riget ødelagt.
✂ I denne ulykkelige Tid levede og spaaede Propheten 👤Jeremias, som selv blev saare mis80handlet af de vantroe Præster, og de ugudelige Høvdinger, fordi han talede Sandhed, i Herrens Navn, om Rigets Undergang, men ihvorvel det var denne Prophets tunge Skæbne daglig at see, hvorledes Ondskaben modnedes, og Ødelæggelsen nærmede sig, indtil han saae sin Spaadom frygtelig opfyldt, ►paa Staden i Aske, og Kongen i Lænker, saa forkyndte han dog paa det Bestemteste at kun i halvfjerdsinstyve Aar skulde Herrens Folk tjene 📌Babels Konge, og derpaa komme tilbage til deres Land, og synge med Fryd paa 📌Zions Høie, saa al deres Sorg forvandledes til Glæde! ►2 Kong. 21–25. ►Jer. 25. ►29–31.