XIII. 👤Achab og 👤Jesabel.
✂ I de ti Stammers eller 📌Israels Rige begyndte Afguderiet egentlig med ►Skilsmissen; thi 👤Jeroboam var hvad Verden kalder en politisk eller statsklog Fyrste, og tænkde, det var en farlig Sag at lade Folket gaae op til 📌Jerusalems Tempel, i hans Fiendes Rige, ►at offre og tilbede, derfor indrettede han en egen ►Kirke-Tjeneste, med Præster, som han ►gjorde selv af de Ringeste i Landet, og som han gav Leve-Brød, og skiøndt det ogsaa skulde være ►Jehovah, han vilde have dyrket, begyndte han dog i alle Maader med en vitterlig Overtrædelse af Herrens Lov, thi han opreiste to Guld-Kalve: En i 📌Bethel, og En i 📌Dan, og sagde til Folket: see her dine Guder, som udførde dig af 📌Ægypten!
✂ Vel gjorde Herren ►aabenbar 👤Jeroboams Klogskab til ►Daarlighed, thi han var neppe blevet kold i sin Grav, før den Throne faldt, han med saamegen Verdens-Klogskab havde befæstet; hans Søn 👤Nadab blev myrdet i et Oprør, og hele hans Slægt udryddet til sidste Mand; men naar man først har begyndt at dyrke den sande Gud som en Afgud, da kommer man snart til at dyrke virkelige 67Afguder, som Afguds-Dyrkelsen passer til, og dette skedte ret aabenbart i 📌Israel under Kong 👤Achab, der var en Søn af 👤Omri, som i et nyt Oprør var blevet Konge, og havde bygt 📌Samaria!
✂ 👤Achab var nemlig gift med 👤Jesabel, en hedensk Prindsesse fra 📌Zidon, og et Afskum af en Kvinde, og hun indførde ikke alene den ►Zidoniske Afgud ►Baals Dyrkelse i Landet, men lod myrde alle dem hun kunde overkomme af ►Jehovahs Propheter og Prædikanter, saa Herrens Navn var nær ved at glemmes i Landet.
✂ Dog, ►Jehovah viiste ogsaa her, at Han er den Al-Mægtige, med hvem kun de ulægelige Daarer prøve Styrke, fordi de skal kiendes og beskiæmmes; thi Han ►opreiste i de samme Dage, midt imellem Afguds-Alterne, en stor og mageløs Prophet, ved Navn 👤Elias, som var baade 👤Jesabel og hendes Afgud meget for stærk, og herliggjorde med store ►Jær-Tegn ►Jehovahs Navn for alt Folkets Øine, saa de maatte ►falde paa deres Ansigt, og bekiende, at ►Jehovah ei blot var Gud, men Gud alene.
✂ Efter mange onde Gierninger begik 👤Achab ogsaa, efter 👤Jesabels Raad, den himmelraabende Synd: at kiøbe falske Vidnesbyrd mod En af sine Undersaatter, som hedd 68👤Naboth, og at lade ham stene, for at kunne tilegne sig 👤Naboths Vin-Gaard, som Kongen havde faaet Lyst til; men da 👤Achab nu med Hjertens Glæde gik og betragtede Vin-Gaarden, see da stod Propheten 👤Elias pludselig for ham, og spaaede i Herrens Navn, at hvor Hundene havde slikket 👤Naboths Blod, der skulde de ogsaa slikke 👤Achabs, og 👤Jesabel skulde Hundene æde midt i Staden, ja, at al 👤Achabs Slægt skulde deles mellem Hundene i Staden og Rov-Fuglene paa Marken! Det giennemrystede den gamle Synder, ja kastede ham i Støvet som et Torden-Slag, saa han sønderrev sine Klæder, og ydmygede sig dybt for ►Jehovah; desaarsag lod Herren ikke Ulykken komme i hans Dage, men det gik dog, som 👤Elias spaaede; thi da 👤Achab var skudt i Krigen, og Man skyllede hans blodige Strids-Vogn ved 📌Samaria, da slikkede Hundene hans Blod, hvor de havde slikket 👤Naboths, og i hans Søns, 👤Jorams, Dage, da kom Ulykken pludselig over 👤Achabs Huus. Da gjorde 👤Jehu, 👤Nimsi Søn, Opstand, og udryddede hele 👤Achabs Slægt, og da 👤Jehu holdt sit Indtog, stod den gamle 👤Jesabel i Vinduet, sminket og smykket, men hun blev styrtet ned paa Gaden, og Hundene aad hende, medens 👤Jehu sad til Bords, saa da han, efter Maaltidet, vilde lade hende begrave, 69var kun ►Hoved-Panden, og ►Fod-Bladene, og Haand-Fladerne tilbage! ►1 Kong. 16. ►21. 22. ►2 Kong. 9.
✂ Saadant var 👤Jesabels Endeligt, som gjorde Ondt med Latter, og bød den Almægtige Trods, og ►hendes Navn er blevet til et Skiælds-Ord indtil denne Dag, for hvilket selv de værste Kvinder grue!