↩ Herom gaaer Syn for Sagn i den saakaldte 👤Davids Psalter, eller ►Psalme-Bog, som staaer at læse i vor ►Bibel; thi hvormange hundrede Sangere der end siden have kvædet om den levende Gud, og om alle Hans ►underlige Gierninger blandt Menneskens Børn, saa staae de dog langt tilbage for denne Hyrde-Dreng og Harpe-Spiller paa 📌Israels Throne, og allerede deraf er det klart, han ikke løi, Manden i 📌Israel med den liflige Psalme-Tunge, da han sagde paa sit Yderste: Herrens Aand var over mig, og det var Ham, som talede med min Tunge! Dette sees imidlertid endnu grandgiveligere deraf, at hans Sang aabenbarer alle Menneske-Hjertets ►Dybheder, og udtrykker den faste Forvisning, at ►Kvindens Sæd til alle Slægters Velsignelse, som Gud havde lovet 👤Abraham, 👤Isak og 👤Jakob, han skulde være en 👤Davids Søn, og reise en mageløs Throne, siddende ved Guds høire Haand, og ud58strækkende sit ►Spir til Jorderigs Ender, knuse ►Kæmper som Leer-Kar, men aande paa den ►faldne Slægt, som en Morgen-Dugg over ►slagne Enge, til ►Efter-Grøde i en Efter-Sommer, det undtes ham at skabe paa ►Jordens Kreds!