Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

Tabernaklet, med Herrens Helligdom, som kaldtes Arken, stod i Byen 📌Silo, og endskiøndt Folket tilbad Afguder, og overtraadte alle de ti Guds Bud, saa blev dog Offringen, og den øvrige Kirke-Tjeneste i Tabernaklet, holdt ved lige, og 👤Aarons Ætmænd vare Ypperste-Præster. En af disse hedd 👤Eli, og han troede selv paa Gud, og levede skikkelig, men hans Sønner vare aabenbar ugudelige og ryggesløse, og dog elskede 👤Eli dem høiere end han elskede Gud; thi vel sagde han til dem, at det klædte ilde, som de førde sig op, men han nænde dog ikke engang at see suurt til dem, end sige at tugte dem.