Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

For fjorten Aar siden udgav jeg en lille Bibel-Krønike, som, efter min Hensigt, skulde give de yderste Omrids af Guds Folks Historie i begge Testamenter, og skiøndt den lille Bog ei er blevet synderlig brugt, er dog Oplaget efterhaanden gaaet af. Aldrig kunde jeg agte det for Skade, at Bogen blev oplagt uforandret, thi den var skrevet ærlig, med Skrifterne stadig for Øie, og med inderlig Deeltagelse i Troen paa 👤Jesus Christus vor Herre, men jeg fandt det gavnligt at omarbeide den, fordi jeg troede, at kunne giøre den mere brugbar til Børne-Lærdom, og derved afhjelpe et Savn, andre christelige Forældre ligesaavel som jeg maatte føle, da Bogen i sin forrige Skikkelse forudsatte for meget hos de Smaa, og gav dem for lidet, medens de andre giængse Bibelhistorier, i mine Øine, fattes det Uundværligste.