Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand

26👤Jakob var hundrede og tredive Aar, da han kom til 📌Ægypten, og dengang han saae 👤Joseph, sin elskelige Søn, og hængde hulkende af Glæde om hans Hals, da sagde han: nu vil jeg gierne døe; men han levede dog endnu sytten Aar derefter, og da han laae paa sit Yderste, velsignede han alle sine Sønner, og sagde mærkelige Spaadoms-Ord om deres Afkom, og paalagde dem at begrave ham i 👤Abrahams og 👤Isaks Grav, i 📌Canaans Land. Dermed hensov han sødelig, i sine fromme Fædres Tro og Haab, og 👤Joseph førde sin Faders Lig med kongelig Pragt og Følge op til 📌Canaans Land, og jordede det i 👤Abrahams Grav-Sted, i Hulen 📌Makpela, nær ved den Stad 📌Hebron.