XIII. 👤Joseph og hans Slægt i 📌Ægypten.
✂ 📌Ægypten var i gamle Dage et meget berømt Konge-Rige, hvor Kongen, hvad han saa end ellers hedd, immer kaldtes Pharao, saa det lod som Kongen var altid den Samme, og det er et forunderligt Land, i mange Maader; men hvad vi her maae især lægge Mærke til, er, at der løber en stor Flod, som kaldes 📌Nilen, ►langs igiennem Landet, og den Flod troede Ægypterne, som var af 👤Chams ►Afkom, paa, som en Gud, thi 📌Nilen pleier hvert Aar at oversvømme Markerne paa begge Sider, hvorved de baade vandes og giødes, saa Man behøver blot at ►besaae dem, for at høste mange Fold; men udebliver denne Oversvømmelse, da har man Misvæxt og Uaar.
✂ Til dette vild-fremmede Land, førde Kiøbmændene 👤Joseph, og solgde ham som en Træl til Pharaos ►Krigs-Øverste, som kaldtes 👤Potiphar, men da 👤Joseph baade var smuk og klog, og havde Guds Velsignelse med sig, vandt han snart sin Herres Yndest, og blev behandlet ikke som en Træl, men som en Søn af Huset, indtil 👤Potiphars Hustru fik i Sinde at 23forføre ham til ►Udyd; men da 👤Joseph ikke vilde ►giøre hendes Villie, fordi det var Synd imod Gud, saa ►beløi hun ham for sin Mand, og fik ham sat i Fængsel.
✂ Saa kom da 👤Joseph i Fængsel, fordi han ikke vilde giøre Ondt, men derfor var ogsaa Gud med ham, saa han ►blev ved et frit Mod, og fandt Naade for ►Fange-Fogedens Øine, og fik, da Guds Time kom, ikke blot sin Frihed igien, men endnu langt større Magt og Ære end han drømde om.
✂ Det hændte sig nemlig, efter to Aars Forløb, at Pharao havde en Drøm, som han blev bange for, og som Ingen af alle Hexe-Mesterne i 📌Ægypten kunde forklare Kongen, saa han fandt det rimeligt. Da traadte en af hans Hofmænd frem, som var hans Mund-Skiænk, og sagde: jeg mindes i Dag, at jeg engang faldt i Unaade hos Kongen, og kom i Fængsel, tilligemed Hofbageren, og da drømde vi i Fængselet hver sin besynderlige Drøm, og der var en ►Ebraisk Unger-Svend, som forklarede os vore Drømme, og det gik i alle Maader, som han spaaede, saa Bageren blev hængt, og jeg fik mit Embede igien! Da sendte Pharao Bud efter 👤Joseph, og fortalde ham sin Drøm, som var, at der først kom syv fede ►Kiør op af 📌Nilen, og efter dem syv magre ►Kiør, som aad de Fede, men blev dog ved at 24være lige magre. Dertil svarede 👤Joseph: Gud lader hermed Pharao vide, hvad Han vil giøre; thi de syv fede ►Kiør betyder syv frugtbare Aar, og de Magre syv Uaar, som vil fortære ►Overflødigheden, og frembringe Hungers-Nød; men jeg vil raade Pharao, ved sine troe Mænd, at indsamle, i de syv frugtbare Aar, Femte-Delen af hele Landets Af-Grøde, og giemme det til Uaarene, thi saa bliver der ingen Hungers-Nød. Den Forklaring og det Raad behagede Pharao særdeles, saa han ikke alene satte 👤Joseph selv til at sørge for Ind-Samlingen af Kornet, men giorde ham til sin første Minister, og befalede alle sine Under-Saatter at ære og adlyde 👤Joseph, som det var ham selv.
✂ Dengang nu den store Mis-Væxt kom, som strakte sig meget vidt, da blev der Hungers-Nød allevegne omkring, undtagen i 📌Ægypten, hvor der var saa stort et For-Raad, at Folk fra andre Lande strømmede did, og kiøbde af 👤Joseph, som stod for det Hele. Blandt mange Andre kom da ogsaa 👤Josephs Brødre til 📌Ægypten for at kiøbe Korn, og 👤Joseph kiendte dem strax, men de kiendte ikke ham i hans Herlighed, og han gav sig ikke tilkiende, før han havde tugtet dem ►taalelig for deres ►Slethed, og prøvet deres Hjerte-Lag mod deres Fader, og deres yngste Broder 25👤Benjamin; men da han fandt, at de fortrød deres onde Gierning imod ham, og elskede deres gamle Fader, blev han meget glad, og sendte Vogne med dem hjem til det Land 📌Canaan, hvor 👤Jakob boede, for at hente baade ham og hele Slægten ned til 📌Ægypten. Den gamle 👤Jakob turde neppe troe sine egne Øine og Øren, da han hørde, at 👤Joseph levede, og saae de ægyptiske Vogne, men da han mærkede, det maatte være sandt, blev han som en Død der kommer til Live, og skyndte sig til 📌Ægypten, at see sin ►elskelige Søn, men han holdt dog stille ved 📌Canaans Grændse-Skiel, ved 📌Beershaba, 👤Abrahams og 👤Isaks Brønd, og offrede der Brænd-Offer til sine Fædres Gud. Da talede Herren til ham, i et Natte-Syn, og sagde: 👤Jakob, 👤Jakob! Jeg er dine Fædres Gud; far du kun ned til 📌Ægypten, og frygt ikke, thi Jeg følger med dig, og giør dig til et stort Folk, og fører dig ►omsider tilbage, og dine Øine skal 👤Joseph lukke!
✂ Siden kom 👤Jakob til 📌Ægypten, med hele sin Æt: Halvfjerdsindstyve i Alt, med ham, foruden Hustruerne, og Tyendet; og Pharao gav dem et ►Landskab, hvor de kunde boe for dem selv, fordi deres Hyrde-Liv var Ægypterne en Vederstyggelighed, og det ►Landskab kaldes 📌Gosen.
✂ 26👤Jakob var hundrede og tredive Aar, da han kom til 📌Ægypten, og dengang han saae 👤Joseph, sin ►elskelige Søn, og hængde hulkende af Glæde om hans Hals, da sagde han: nu vil jeg gierne døe; men han levede dog endnu sytten Aar derefter, og da han laae paa sit Yderste, velsignede han alle sine Sønner, og sagde ►mærkelige Spaadoms-Ord om deres ►Afkom, og paalagde dem at begrave ham i 👤Abrahams og 👤Isaks Grav, i 📌Canaans Land. Dermed hensov han sødelig, i sine fromme Fædres Tro og Haab, og 👤Joseph førde sin Faders Lig med kongelig Pragt og Følge op til 📌Canaans Land, og ►jordede det i 👤Abrahams Grav-Sted, i Hulen 📌Makpela, nær ved den Stad 📌Hebron.
✂ Da 👤Jakob var død, frygtede 👤Josephs Brødre for, at han nu vilde hævne sig paa dem, men da 👤Joseph det hørde, sagde han til dem: ►frygter ikke! I havde vel Ondt, men Gud havde Godt i Sinde med mig, at denne Dag skulde oprinde, og meget Folk holdes i Live!
✂ 👤Joseph blev hundrede og ti Aar gammel, og, skiøndt, han havde været en Høvding i 📌Ægypten, og kun en Hyrde-Dreng i 📌Canaan, saa tog han dog paa sit Yderste det hellige Løfte af de Efterlevende, at naar deres ►Fædres Gud ►opførde dem til Landet som Han 27havde lovet 👤Abraham, 👤Isak og 👤Jakob, da skulde de tage hans Been med sig, og ►jorde dem der. ►1. Mosb. 39–50.