Modtagelse og anvendelse
✂ Blandt Grundtvigs tilhængere har modtagelsen i 1828 af En liden Bibel-Krønike for Børn og Menig-Mand efter alt at dømme været positiv. Skolelærer 👤Gregers Bech, der især til sin personlige opbyggelse satte Grundtvigs første bibelkrønike overordentlig højt, beklager, at visse dele af den gamle ikke er medtaget i den nye. Derimod kan han ikke andet “end være vel tilfreds med den Udførlighed, De har givet Fortællingen i den nye Bog”, som han skriver til Grundtvig, og 👤Bech tilføjer, at han er “hjertelig glad ved den lille nye Bog”. “Taler den ældre i en mere prophetisk og imponerende Tone, saa taler den nye derimod saa velmenende, fromt og faderligt. Jeg er forvisset om, at Børnene ville [dvs. vil] faae Bogen kjær, og at den, under Guds Velsignelse, vil blive et ypperligt Hjælpemiddel for christelige Lærere til at vække levende Gudskundskab, barnlig Troe, Gudsfrygt og fromme Følelser i de unge Sjele. Maatte nu dens fortrinlige Værd blive erkjendt af Forældre og Lærere!” (brev til Grundtvig, den 20. august 1828; ►Breve 1924-1926, bind 2, s. 150 f.).
✂ Grundtvig brugte selv bibelkrøniken til sine to ældste sønner, der blev undervist hjemme under hans ledelse. I perioder stod han selv for kristendomsundervisningen, der foregik ved, at han i sin egen stue fortalte en historie fra Bibelen. Den blev suppleret med bibelhistoriske salmer, som blev læst efter 👤Hagens samling, ►Historiske Psalmer og Riim fra 1832, og delvist lært udenad. Sønnerne skulle også læse den bibelske historie: “I Grundtvigs lille Bibelkrønike havde de et kort Udtog af, hvad der mundtligt var blevet dem fortalt” (fra svigerdatteren 👤Laura Grundtvigs beretning; ►Grundtvigs Erindringer 1948, s. 145 f.).
✂ At også personer, der var modstandere af Grundtvigs syn på kristendommen, anvendte den omarbejdede bibelkrønike, fik Grundtvig personligt bevis for. I 1829 beskrev han, at han havde talt med “en Mand, som aabenhjertig tilstod, han var Naturalist”, en betegnelse, der sandsynligvis dækkede over, at han var tilhænger af deismen. Men, fortsatte Grundtvig, han “takkede mig dog for min Bibel-Krønike, som han lod sine Børn bruge, og fandt ypperlig” (brev fra Grundtvig til 👤P.A. Fenger, den 11. april 1929; Breve 1924-1926, bind 2, s. 159).