Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Dansk Tedeum

Til festgudstjenesterne pinsedag udgav Grundtvig et lille salmehæfte, Danske Høitids-Psalmer til Tusindaars-Festen, hvortil han havde ladet sig inspirere af dansk salmedigtning gennem tiderne. Den første af hæftets tre salmer, “Den signede Dag med Fryd vi seer”, havde forlæg fra reformationstiden og rødder tilbage i den middelalderlige dagvise. Den sidste af salmerne, “Klar op, du Sky paa Øien-Bryn”, havde delvist forlæg fra den danske ortodoksi i form af en salme af 👤Thomas Kingo til 1. pinsedag. Den mellemste af højtidssalmerne, “Tusind Aar stod Christi Kirke”, var en nydigtning af Grundtvig (se indledningen til Danske Høitids-Psalmer).