Pastiche
✂ Det må ikke overses, at digtkredsen på mange måder sprænger ►Rimkrønikens stil. Et påfaldende træk er brugen af underdrivelser, drillerier og ironiske bemærkninger hentet fra talesproget, f.eks.
✂
Vi Daner, om end kun lidt vi veed,
Dog førde lidt meer udi Skjolde!
Thi dril os ei saa, Du Tydske Mand,
Som Katten man træder paa Hale!
For Tunge ei hold din hvasse Tand,
Om mærke vi skal paa din Tale! (s. 12).
✂ Også den hyppige anvendelse af bibelallusioner i digtkredsen adskiller den fra ►Rimkrøniken, der kun indeholder få parafraser af bibelsteder. I digtkredsen er henvisningerne til ►Bibelen et iøjnefaldende træk alene på grund af deres mængde. I begyndelsen og slutningen af “►👤Harald Klak” findes der f.eks. også henholdsvis en omvendelsesprædiken (s. 1 f.) og en kristen bekendelse (s. 15 f.). Der henvises i øvrigt til punktkommentarerne og bibelstedsregisteret.
✂ Dertil kommer tilføjede emner, temaer og stiltræk, der er karakteristiske for Grundtvigs værker, og som når ud over ►Rimkrønikens rammer og horisont. Eksempelvis kan nævnes den tematiske sammenligning af asatro og kristendom i “►Harald Klak”.
✂ Alligevel overtager digtene i digtkredsen så mange stiltræk fra ►Rimkrøniken, at man kan hævde, at digtene bidrager til at danne en egen undergenre. Man kan sige, at ligesom romantiske digtere som 👤Oehlenschläger efterlignede den middelalderlige folkevise i en folkevisepastiche som “►De tvende Kirketaarne”, så efterlignede Grundtvig den middelalderlige historiefortælling på dansk, ►Den danske Rimkrønikes kongerim, i pastichen “►Harald Klak”. Samtidig udvidede han genren til at omfatte andre betydningsfulde, middelalderlige personligheder. De stiltræk, der er overtaget og omformet fra ►Rimkrøniken, er med til at give digtkredsen i ►Kong Harald og Ansgar en tilstræbt ægthed og historisk forankring, men også et folkeligt præg, der gør det historiske stof til en levende fortælling.