Grundtvig, N. F. S. Kong Harald og Ansgar.

“► 👤Harald Klak ”

• Grundtvig, N.F.S. (1865) ► Kong 👤Harald og 👤Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret, 2. udg. [1826], s. 3-17. København

“► 👤Ansgar ɔ: Æsger”

• [Grundtvig, N.F.S.] (1853) ► 👤Ansgarius, Nordens Apostel, udg. af det slesvigske Traktat-Selskab, no. 16. Haderslev [særtryk]
• 👤Rimbert (1863) ► 👤Ansgars Levnetsbeskrivelse af Erkebiskop 👤Rimbert , overs. 👤P.A. Fenger, s. 116-136. København
• Grundtvig, N.F.S. (1865) ► Kong 👤Harald og 👤Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret, 2. udg. [1826], s. 17-34. København

“► 👤Rimbert ”

• 👤Rimbert (1863) ► 👤Ansgars Levnetsbeskrivelse af Erkebiskop 👤Rimbert , overs. 👤P.A. Fenger, s. 137-139. København
• Grundtvig, N.F.S. (1865) ► Kong 👤Harald og 👤Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret, 2. udg. [1826], s. 35-36. København

“►Christi Kirke. Dronning over Vide-Slet”

• Grundtvig, N.F.S. (1865) ► Kong 👤Harald og 👤Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret, 2. udg. [1826], s. 37-50. København

✂ Af udvalgte strofer af digtet er der efter Grundtvigs levetid dannet en salme og en sang (se ► Bibliografien, bind 1, s. 207).

Formatbestemmelse

✂ 8˚

✂ Bogens format er oktav. Størrelsen på blade, hvis bredde er ubeskåret, er (h × b) 197 × 110-115 mm (eksemplar 2 i afsnit 3.4: “Intern varians”). Alle sete eksemplarer er beskåret i højden.

Kollationsformel

✂ π2 1-28 36 44 (= 28 blade)

✂ Bogen består af et præliminært, usigneret læg på to blade, to læg på hver otte blade, et læg på seks blade og et læg på 4 blade.

✂ Der anvendes ikke kustoder.

Signaturformel

✂ $2 signeret (÷ 32, 42)

✂ Alle signerede læg har signatur med arabertal på første blad samt arabertal med asterisk på andet blad med undtagelse af læg 3 og 4, der mangler signatur på andet blad.

Pagineringsformel

✂ 28 blade, pagineret [4], 1, 2-52 [= iv, 48]

✂ Bogens præliminære læg har fire upaginerede sider. Der er desuden stum paginering på den første side af læg 1, mens side 2-52 er pagineret med arabertal.

Kolumnestørrelse

✂ I Kong 👤Harald og 👤Ansgar 1826 har en normal side en kolumnestørrelse (h × b) på ca. 131 × 53-70 mm.

Skriftsnit

✂ Værket er trykt med det gotiske skriftsnit fraktur. På titelbladet og i overskriften til hyldestdigtet er det gotiske skriftsnit tekstur dog brugt i ca. hver anden linje vekslende med fraktur. Endelig er bogtrykkerens navn skilt ud ved at være i det gotiske skriftsnit schwabacher (se faksimile af titelbladet).

Fremhævelser og skriftarter

✂ Grundtekstens primære fremhævelsesmiddel er spatiering (anvendt første gang i titelbladets første linje). Sekundære fremhævelsesmidler er skriftgrad, f.eks. i første verslinje i hyldestdigtets strofer, og halvfed eller en kombination af skriftgrad, halvfed og spatiering (anvendt første gang i titelbladets anden linje) (se faksimile af titelbladet).

✂ Digtkredsens første digt indledes med en uncial.

Skriftgrader

✂ Der er brugt fem forskellige skriftgrader, som alle er repræsenteret på titelbladet: Størst skriftgrad har “Kong 👤Harald og 👤Ansgar”, næststørst “Rim-Blade”, “Danmarks Kirke-Bog” og “Jubel-Aaret”. Herefter følger i stadig mindre skriftgrad: “Nik. Fred. Sev. Grundtvig”, “af”/“til”/“Ved”, der har samme skriftgrad som brødteksten, og “residerende Capellan ved Vor Frelsers Kirke” (se faksimile af titelbladet).

Skillestreger

✂ Der anvendes syv typer skillestreger, der alle er centrerede:

✂

• En prydstreg i klummens bredde og tykkest på midten (anvendt øverst på siden, hvor brødteksten begynder, s. [1])
• Samme prydstreg i mellemstørrelse (anvendt første gang mellem de to dele af titlen på titelbladet)
• Samme prydstreg, lille (anvendt første gang mellem titel og forfatterangivelse på titelbladet)
• En dobbeltstreg bestående af en tyk og en tyndere streg i klummens bredde (brugt på titelbladet)
• En kort, tynd skillestreg (brugt på titelbladet)
• En mellemlang, tynd skillestreg (brugt mellem 1. og 2. digt, s. 16)
• En mellemlang bølgestreg (anvendt som afslutning på værket, s. 52)

Papirkvalitet

✂ Der er set eksempler på to forskellige papirkvaliteter, trykpapir og skrivepapir. Det var typisk for førsteoplagene af Grundtvigs værker, at en mindre del af oplaget blev trykt på finere og dyrere papir (jf. ►Johansen 1951, s. 73).

✂ Begge papirtyper er håndgjorte. Trykpapiret, der er ribbet, med kædelinjer og uden vandmærke, er forholdsvist tyndt, træholdigt og groft (eksemplar 2 og 3, afsnittet “Intern varians”). Skrivepapiret er velin, uribbet og uden kædelinjer, men med vandmærke (C & I HONIG) (eksemplar 1, afsnittet “Intern varians”).

Omslag

✂ Det originale omslag er kun fundet i eksemplar 1, Det Kongelige Biblioteks eksemplar, og heraf kun forsiden (DA 1.-2.S 53 8˚, stregkode 1 1 53 0 8 05750 0; ejersignatur: Oldenburg). Omslaget er af groft papir i en støvet rosa nuance. Omslagets titel “Kong 👤Harald / og / 👤Ansgar.” er trykt med tekstur inden i en ramme opbygget af røsbener, der måler 143 × 82 mm. Over rammen i øverste højre hjørne er med blæk skrevet “1826”. På omslagets bagside (verso) står signaturen “Oldenburg” i øverste venstre hjørne (se faksimiler af omslagets forside og bagside). Det Kongelige Biblioteks stempel ses på indersiden af permen.

✂ Eksemplar 1, hvorfra alle faksimilerede sider stammer, er senere indbundet i et halvlæderbind med forsats i håndgjort papir (se faksimile af bindets forside).

✂ Ved venstre rand af titelbladene i eksemplar 2 og 3 (se afsnittet “Intern varians”) kan ses rester af påklæbede, men nu fjernede omslag i mellem- og lyseblå nuancer.

✂ Eksemplar 2, Grundtvig Biblioteket (3.3 ex. 1; ejersignatur: 👤Magnus Stevns, Herlev), er senere indbundet i marmoreret papbind med ryg og hjørner af grønt kunstlæder.

✂ Eksemplar 3, Grundtvig Biblioteket (3.3 ex. 2; ejersignatur: 👤Karl Schønberg), er senere indbundet i sort- og gulmeleret papbind med ryg og hjørner i sort shirting.