Grundtvig, N. F. S. Kong Harald og Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret

Ansgars Levned

Til “👤Ansgar ɔ: Æsger” er hovedforlægget 👤Rimberts helgenbiografi Vita Sancti Anscharii (da. Den hellige Ansgars Levned), som Grundtvig ligeledes har læst i Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi (da. Danmarks middelalderlige historieskrivere), bind 1, s. 398-424 (Bogfortegnelsen 1839, nr. 1). Det også i nutiden højt vurderede skrift er forfattet omkring 870 af 👤Ansgars nære medarbejder og efterfølger som ærkebiskop og en ukendt medforfatter (jf. Rimbert 1885, s. 7 f.). Hensigten med biografien har været at vise 👤Ansgar som en from mand, der var lige så hellig som de kristne martyrer, og desuden at fastslå ærkebispedømmet Hamborg-Bremens betydning (Rimbert 1885, s. 2-3; Lausten 2004, s. 22). Ved foreliggende udgivelse er værket læst efter andenudgaven af 👤P.A. Fengers oversættelse fra 1863. 👤Hans Olrik har forsynet andenudgaven, 👤Ansgars Levned, med en historisk indledning og noter.

Angående oversættelsen meddelte 👤Fenger i fortalen til førsteudgaven, at bl.a. “Biskop Grundtvig [har] gjennemgaaet det Hele” (Rimbert 1863, s. XIV). Et sådant arbejde har ligget Grundtvig nær, da han allerede i november 1814 havde lavet en fuldstændig oversættelse af værket, som han i øvrigt aldrig fik trykt (Grundtvig-arkivet fasc. 236; Bibliografien 4, s. 22).

* Om Grundtvigs oversættelse, se Toldberg 1946, s. 94-97; Lundgreen-Nielsen 1980, bind 2 s. 630-631. Den første udgave på dansk af værket var den teologiske student 👤C.S. Leys fra 1837, Ansgars Levnet beskrevet af Erkebiskop Rimbert og en anden Diseipel [sic: Discipel, GV]. Fire vers fra Grundtvigs digt “Rimbert” findes i citat på titelbladet.

Grundtvig benyttede 👤Rimberts biografi som forlæg ved omtalen af 👤Ebo af Reims og til afsnittene om 👤Ansgar i “Et Blad af Jyllands Rimkrønike” (se Heimdall 1816, f.eks. s. 144-145, 149 og 176-177). Da han i 1817 udarbejdede artiklen “Ansgars Eftermæle”, var den hovedkilden (Danne-Virke 3 1817, s. 105). Angående sin vurdering af Vita Ansgarii (da. Ansgars Levned) skriver han, at

👤Rimberts Bog ikke allene er af uskatteerlig Vigtighed for Nordens Historie, men tillige i sig selv et af de ypperste Skrifter fra den tidligere Middel-Alder, thi vel er Latinen intet mindre end [dvs. alt andet end, GV] classisk, og det har sagtens bidraget til at nedsætte den i de Boglærdes Øine; men Tonen er baade, som 👤Adam af Bremen siger, oprigtig (veredicus) og tillige saa inderlig opbyggelig, at man kan læse mange Helgenes Levnet, uden saameget Udbytte, som eet Blad hos 👤Rimbert giver en Læser, der har Hjerte for Kiærlighed og Gudsfrygt (Danne-Virke 3 1817, s. 103).

Til digtkredsens “👤Ansgar ɔ: Æsger” har Grundtvig ikke alene benyttet det latinske skrift som forlæg, men det har også været kilde til især hans gengivelse af 👤Ansgars psyke, tænkemåde og drømme. I Ansgars Levned virker de mange drømmesyn eller visioner autentiske, og det er sandsynligt, at de hviler på oplysninger fra 👤Ansgar selv, også selvom sådanne syner hørte med til helgenbiografiens genre (se Høirup 1966, s. 76). Synerne har således været med til at styrke 👤Ansgars status som hellig mand, da de kan sammenstilles med tilsvarende drømmesyner i bl.a. profetlitteraturen i Det Gamle Testamente, hvor de i lighed med andre former for visioner traditionelt er blevet tydet som åbenbaringer fra Gud.

* Se f. eks. kaldelsen af 👤Zakarias i Zak 1,3, og at han modtager sine syner i drømme, Zak 4,1 f. Også profeten 👤Daniel er kendt for sine drømmesyner, Dan 7,1 f.

I “👤Ansgar ɔ: Æsger” bruges de tre gengivne syner til at vise de indre tilskyndelser og den kristne fortrøstning, der drev 👤Ansgar fremad igennem de forskellige faser af hans livsgerning. I det første drømmesyn bliver han kaldet til at udføre en særlig gerning (s. 17-20; se også s. 34), i det andet får han syndsforladelse (s. 20-22) og i det tredje en kaldelse til at være missionær i Danmark og Sverige (s. 27-29).

Også til dette forlæg har Grundtvig forholdt sig frit, og mange andre eksempler på forholdet mellem 👤Ansgars Levned og “👤Ansgar ɔ: Æsger” og “👤Rimbert” kan ses af punktkommentarerne.