Ansgars Levned
✂ Til “►👤Ansgar ɔ: Æsger” er hovedforlægget 👤Rimberts helgenbiografi ►Vita Sancti Anscharii (da. Den hellige Ansgars Levned), som Grundtvig ligeledes har læst i ►Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi (da. Danmarks middelalderlige historieskrivere), bind 1, s. 398-424 (►Bogfortegnelsen 1839, nr. 1). Det også i nutiden højt vurderede skrift er forfattet omkring 870 af 👤Ansgars nære medarbejder og efterfølger som ærkebiskop og en ukendt medforfatter (jf. ►Rimbert 1885, s. 7 f.). Hensigten med biografien har været at vise 👤Ansgar som en from mand, der var lige så hellig som de kristne martyrer, og desuden at fastslå ærkebispedømmet Hamborg-Bremens betydning (►Rimbert 1885, s. 2-3; ►Lausten 2004, s. 22). Ved foreliggende udgivelse er værket læst efter andenudgaven af 👤P.A. Fengers oversættelse fra 1863. 👤Hans Olrik har forsynet andenudgaven, ►👤Ansgars Levned, med en historisk indledning og noter.
✂ Angående oversættelsen meddelte 👤Fenger i fortalen til førsteudgaven, at bl.a. “Biskop Grundtvig [har] gjennemgaaet det Hele” (►Rimbert 1863, s. XIV). Et sådant arbejde har ligget Grundtvig nær, da han allerede i november 1814 havde lavet en fuldstændig oversættelse af værket, som han i øvrigt aldrig fik trykt (►Grundtvig-arkivet fasc. 236; ► Bibliografien 4, s. 22).
* Om Grundtvigs oversættelse, se ►Toldberg 1946, s. 94-97; ►Lundgreen-Nielsen 1980, bind 2 s. 630-631. Den første udgave på dansk af værket var den teologiske student 👤C.S. Leys fra 1837, ► Ansgars Levnet beskrevet af Erkebiskop Rimbert og en anden Diseipel [sic: Discipel, GV]. Fire vers fra Grundtvigs digt “►Rimbert” findes i citat på titelbladet.✂ Grundtvig benyttede 👤Rimberts biografi som forlæg ved omtalen af 👤Ebo af Reims og til afsnittene om 👤Ansgar i ►“Et Blad af Jyllands Rimkrønike” (se ►Heimdall 1816, f.eks. s. 144-145, 149 og 176-177). Da han i 1817 udarbejdede artiklen “►Ansgars Eftermæle”, var den hovedkilden (►Danne-Virke 3 1817, s. 105). Angående sin vurdering af ►Vita Ansgarii (da. Ansgars Levned) skriver han, at
👤Rimberts Bog ikke allene er af uskatteerlig Vigtighed for Nordens Historie, men tillige i sig selv et af de ypperste Skrifter fra den tidligere Middel-Alder, thi vel er Latinen intet mindre end [dvs. alt andet end, GV] classisk, og det har sagtens bidraget til at nedsætte den i de Boglærdes Øine; men Tonen er baade, som 👤Adam af Bremen siger, oprigtig (veredicus) og tillige saa inderlig opbyggelig, at man kan læse mange Helgenes Levnet, uden saameget Udbytte, som eet Blad hos 👤Rimbert giver en Læser, der har Hjerte for Kiærlighed og Gudsfrygt (►Danne-Virke 3 1817, s. 103).
✂ Til digtkredsens “►👤Ansgar ɔ: Æsger” har Grundtvig ikke alene benyttet det latinske skrift som forlæg, men det har også været kilde til især hans gengivelse af 👤Ansgars psyke, tænkemåde og drømme. I ►Ansgars Levned virker de mange drømmesyn eller visioner autentiske, og det er sandsynligt, at de hviler på oplysninger fra 👤Ansgar selv, også selvom sådanne syner hørte med til helgenbiografiens genre (se ►Høirup 1966, s. 76). Synerne har således været med til at styrke 👤Ansgars status som hellig mand, da de kan sammenstilles med tilsvarende drømmesyner i bl.a. profetlitteraturen i ►Det Gamle Testamente, hvor de i lighed med andre former for visioner traditionelt er blevet tydet som åbenbaringer fra Gud.
* Se f. eks. kaldelsen af 👤Zakarias i ►Zak 1,3, og at han modtager sine syner i drømme, ►Zak 4,1 f. Også profeten 👤Daniel er kendt for sine drømmesyner, ►Dan 7,1 f.✂ I “►👤Ansgar ɔ: Æsger” bruges de tre gengivne syner til at vise de indre tilskyndelser og den kristne fortrøstning, der drev 👤Ansgar fremad igennem de forskellige faser af hans livsgerning. I det første drømmesyn bliver han kaldet til at udføre en særlig gerning (s. 17-20; se også s. 34), i det andet får han syndsforladelse (s. 20-22) og i det tredje en kaldelse til at være missionær i Danmark og Sverige (s. 27-29).
✂ Også til dette forlæg har Grundtvig forholdt sig frit, og mange andre eksempler på forholdet mellem ►👤Ansgars Levned og “►👤Ansgar ɔ: Æsger” og “►👤Rimbert” kan ses af punktkommentarerne.