Grundtvigs motivation og hans interesse for Rimkrøniken
✂ Striden skabte et umådeligt røre, og det tærede uden tvivl på Grundtvig, at han havde pådraget sig “det haardeste og afskyeligste, jeg kjender: en Injurieproces” (►Grundtvig og Ingemann 1882, s. 72). For ham var konflikten et samvittighedsspørgsmål, som han skrev til 👤Christian Molbech (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 141). Men han fandt dog lyspunkter. I samme brev fra 28. marts 1826 gav han udtryk for, at han håbede, at han snart ville få bedre mulighed for at beskæftige sig med, “hvad der er mit Hjertes Lyst, og, i al den Tid jeg kan afvinde Striden, alt længe min ivrige Syssel: poetisk og historisk, saa godt jeg kan, at opklare saavel det christelige, som det danske Folke-Liv i de forrige Tider, uden med mindste Tvang at ville sammenblande deres Træk, eller lade dem skiære hinanden, uden hvor de historisk mødes” (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 141). Et sådant arbejde er netop et værk som ►Kong Harald og Ansgar et resultat af.
✂ I denne periode genoptog Grundtvig sin beskæftigelse med den middelalderlige ►danske rimkrønike. Hans fascination af skriftet stammede fra ca. 1815 og havde bl.a. sat sig spor i en udgivelse af dele af ►Rimkrøniken i ►Danne-Virke 1 1816 (►Bibliografien 297) og en afhandling om den i ►Danne-Virke 4 1818-1819 (►Bibliografien 342) (se ►Toldberg 1954, s. 40-95). Den ydre anledning til genoptagelsen var 👤Christian Molbechs udgave af ►Den danske Riimkrønike i december 1825 (►Bogfortegnelsen 1839, nr. 2435). Grundtvig skrev til 👤Molbech: “Denne Bog har, lige siden jeg fik den, som stedse ved et godt Tilfælde, fra Jul til Paaske været min daglige, eller, da Dagen tit var optaget, snarere min natlige Læsning” (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 142). Foruden til en meget grundig og kritisk anmeldelse i ►Nyt Aftenblad over flere numre fra 1. april til 6. maj (►Bibliografien 429), inspirerede udgivelsen Grundtvig til selv at skrive litterære værker i rimkrønikestil. Indledningen blev gjort med “►Broder Niels fra Soor” med betegnelsen “Efterskrift til den danske Rim-Krønike” (i ►Nyt Aftenblad 1826, nr. 4, s. 25-27; ►Bibliografien 428), og det fortsatte med Grundtvigs egen bearbejdelse af Rimkrønikens digte (►Bibliografien 430), der dog først blev udgivet i 1834 (se ►Bibliografien 539). Samtidig med disse værker var det, at Grundtvig skrev ►Kong Harald og Ansgar, hvor især de tre historiske digte er fuldgyldige og varierede udtryk for hans inspiration fra ►Rimkrøniken.
✂ Mens fejringen af kirkens tusindårsjubilæum var den ydre anledning til ►Kong Harald og Ansgar, blev beskæftigelsen med ►Rimkrøniken således den indre tilskyndelse til værket. Arbejdet med krøniken, dens stil og historiske emne var det åndehul, der gav Grundtvig inspiration, glæde og beroligelse, så han kunne udholde de mange personlige problemer. I et brev til 👤Ingemann den 20. maj, hvor Grundtvig gav en sammenfatning af de forrige måneders vanskeligheder, skrev han, at Gud trøstede ham i trængslerne, “og [at] Hans Engel tilsmilede mig paa hvert Blad af ►Rimkrønniken, saa den blev Figenbladet, der lagdes paa min Hjerte-Byld og lægde den” [citeret uden udgiverens fodnote] (►Glædemark 1939-1941, s. 223).