Grundtvig, N. F. S. Danske Høitids-Psalmer til Tusindaars-Festen

8

II.

Mel. Som den gyldne Soel frembryder.

1

Tusind Aar stod Christi Kirke,
Paa sin Klippe, blandt os trygt!
Tusind Aar vort Dannevirke
Var den, mod al Fiendens Frygt!
Kunde Træ, og Tag af Straa,
End i Ilden ei bestaae,
Altid dog, fra høie Taarne,
Kæmped for os den Eenbaarne!

2

Gud! for Dig, som aldrig ældes,
Tiden som en Time gled,
Men for Blad i Skov, som fældes,
Aaret er en Evighed!
Ogsaa vi, bag Sommer blid,
Alle har en Løvfalds-Tid,
Thi er tusind Aar os lange:
Vaar og Høst for Slægter mange!

3

9 For hver Slægt af Christne Fædre,
Tak! vor Fader over Sky;
Dog de selv Dig takke bedre,
I dit Huus, med Tunger nye!
Tak for hver en Draabe god,
Vi fik af den Aare-Flod,
Som livsalig giennemrinder
Danne-Mænd og Danne-Kvinder!

4

Tak for alle gode Gaver,
Paa vor Mark, i tusind Aar!
Tak, fordi, trods alle Paver,
Ordet lever, Skriften staaer!
Med-Bør, Fader, til god Havn,
Ved din Aand, i 👤Jesu Navn!
Saa end, mellem Belt og Sunde,
Bede alle Kirkens Munde.

5

Tak for disse grønne Lunde,
Du os gav i Folke-Vang!
Tak for alle Fugle-Munde,
Du oplod til Psalme-Sang!
10Tak for Tunger, som med Fynd
Loved Tro, og straffed Synd,
Tak, vor Fader, for dem Alle,
Fra 👤 Ansgarius til 👤 Balle !

6

Tak for mange Konger gode,
Som blev under Kronen graa!
Tak for hver en Skjold og Frode,
Igienfødt Du lod opstaae,
Siden Daab og Christendom
Med Kong 👤Harald til os kom!
Tusind Tak for 👤Christian-Stammen,
Groet af dem Alle sammen!

7

Du, som Ydmygheden ærer,
Hvor den, sjelden, kiendes bedst,
Ær Du ham, som Kronen bærer:
Stammens Krone paa vor Fest!
Lad, o Gud, det kiendes her,
Du har Christjan-Stammen kiær!
Af Dens Krone, som paa Vinge,
Pindse-May for Blomst udspringe!

8

11 Tak da, hundredtusind Gange,
Fader vor, i 👤Jesu Navn!
Saa Dig takke Slægter mange,
End i Daners Føde-Stavn;
Til, i dit 📌Jerusalem ,
Hvor vi glemme Støvets Hjem,
Takke-Psalmen Christne sjunge,
Alle med hverandres Tunge!