Grundtvig, N. F. S. Danske Høitids-Psalmer til Tusindaars-Festen

salmer til gudstjenesterne ved den kirkelige højtid, 1. pinsedag, den 14. maj 1826, i anledning af den danske kirkes tusindårsjubilæum. Se indledningens afsnit Nogle salmer ved kirkens tusindårsfest, f.

dvs. præst, med fast stilling og bopæl ved kirken.

var fra 1822-1840 ejet af 👤Jacob Frederik Milo, søn af den kendte boghandler 👤Friedrich Wilhelm Milo fra Odense. Den Wahlske Boghandling lå på udgivelsestidspunktet i København på Ulfeldtsplads 118, vore dages Gråbrødretorv.

københavnsk bogtrykkeri, grundlagt 1809 af 👤Christopher Græbe.

Dagvisen har rødder i middelalderen og er fællesnordisk. Den ældst kendte optegnelse, “Den signade dag” fra klosteret i Vadstena, er fra 1450. Den første danske version, “Den signede dag som wi nu see”, findes i 👤Hans Thomissøns Psalmebog fra 1569 (Balslev-Clausen 2010a, s. 98 f.).

Omtalen af dagvisen og dens sidetal er en nøjagtig gengivelse af 👤Thomissøns tekst. Grundtvig har dog sandsynligvis ikke haft originaludgaven til sin rådighed, men en udgave fra 1617, som han ifølge en bogfortegnelse fra 1839 har ejet et eksemplar af ( 👤Thomissøn 1617 [1569]) (Bogfortegnelse 1839, nr. 2297; Fasc. 520).

Med Kæmpevise-Tonen hentydes til folkevisernes litterære stil, der sammen med den førreformatoriske og reformatoriske salmestil lå langt fra den samtidige Evangelisk-kristelig Psalmebogs tilstræbt enkle og tydelige udtryksmåde. Se indledningens afsnit “Den signede Dag med Fryd vi seer”.

Salmen blev af Grundtvig skrevet til at blive sunget ved gudstjenesten pinsedag, d. 14. maj 1826, hvor den officielle, kirkelige fest skulle afholdes i anledning af 1000-året for 👤Ansgars komme til Danmark. Se indledningens afsnit Nogle salmer ved kirkens tusindårsfest og Salmehæftet, f.

hentydning til reformationen 1536.

Salmedigtning på modersmålet begyndte først for alvor i reformationstiden, da bl.a. 👤Hans Tausen fordanskede 👤Luthers salmer, og 👤Hans Thomissøn oversatte den romerske messes latinske hymner og lovsange til dansk.

Den danske kirke blev grundlagt i vikingetiden, og kristendommen anses for at have været udbredt i hele landet i første tredjedel af 1000-tallet. Den kirkelige organisation var fuldt udbygget med det danske ærkebispesæde i Lund år 1104.

De første fire verslinjer har forlæg i 1. strofe, vers 1-4 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise“ (Thomissøn 1617 [1569], blad 316 verso - 317 recto): “Den signede Dag som wi nu see, / ned til oss aff Himmelen komme, / Gud liuser for oss jo lenger oc meer, / oss alle til glæde oc fromme”.

Pga. rimtvang er verbet anført i singularis, selvom det efter datidens bøjningsformer skulle have stået i pluralis, dvs. “vi see”.

(her) optativ.

gavn, nytte.

jf. Ef 5,8: “Thi I vare fordum mørkhed, men nu ere I et lys i HErren: omgaaes som lysets børn” ( Biblia 1787). Skriftstedet var den tekst, det ifølge kongelig resolution var påbudt, at der skulle prædikes over ved morgengudstjenesten på festdagen 1. pinsedag (Algreen-Ussing 1833, s. 68 f.). Jf. også 1 Thess 5,5: “I ere allesammen lysets børn, og dagens børn; vi ere ikke nattens børn, og ei mørkets” ( Biblia 1787). Om udtrykket “Lysets Børn”, se indledningens afsnit Grundtvigs menighedssyn.

Verslinjerne har forlæg i 2. strofe, vers 1-2 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 recto): “Den signede Dag den signede tid / Vor HErre hans Fødsels time”. Resten af 2. strofe har indholdsmæssige ligheder med de resterende vers af strofen hos Thomissøn.

👤Jesus blev født ved nattetide ifølge Luk 2,8.

himlen i øst, hvor solen står op.

jf. Joh 1,9.

dvs. jordkloden.

Verslinjerne har forlæg i 5. strofe, vers 1-4 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “Vaar alle de Træ i Verden er, / Løff, Græss, oc Sand paa Haffsens bonde, / Haffde de Maal oc kunde de tale / De siunge met Engle stemme”.

pris; (her) lovsang.

værdig.

Verslinjerne har forlæg i 2. strofe, vers 5-6 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 recto): “Det liuser for oss euindelig, / Nu oc foruden all Ende”.

jf. Joh 8,12: “Atter talte 👤Jesus til dem og sagde: ̒Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys̕ ”. Om udtrykkene “Liv” og “Lys”, se indledningens afsnit Grundtvigs menighedssyn.

således også.

Verslinjerne har forlæg i vers 2-3 og 5 af 5. strofe af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “Vaar alle de Træ i Verden er, / Løff, Græss, oc Sand paa Haffsens bonde, / Haffde de Maal oc kunde de tale / De siunge met Engle stemme, / Da kunde de aldrig til fulde loffue / 👤JEsum 👤Mariæ Søn den rene”.

mæle, evne til at tale.

istemme.

jf. Joh 1,4: “I det ‘Ordet’ var livet, og livet var menneskenes lys” ( Biblia 1787). Om udtrykkene “Lys” og “Liv”, se indledningens afsnit Grundtvigs menighedssyn.

Kristendommen havde været i Danmark i 1000 år siden 👤Ansgars komme til Danmark i 826. Om fejringen af tusindårsjubilæet, se indledningens afsnit Nogle salmer ved kirkens tusindårsfest.

Verslinjerne har forlæg i 6. strofe, vers 1-4 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “Den lille Fuel hand fluer saa høyt / Oc Værit bær under hans vinger, / Det er fuld ont met liden mact / Mod høye Bierg at springe”.

vinden, luftstrømmen.

vælder ned.

Verslinjerne har forlæg i 6. strofe, vers 5-6 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “De Strømme de rinde saa frydelig / Op under de grøne Linde”. “under Linde” er sandsynligvis en forvanskning af “under lide” (dvs. bakkeskråning), der er en ofte anvendt formel i folkeviser. En svensk version af dagvisen fra 1450 har: “tha strømbrin swa gladhelika / under the grøno lidha” (Balslev-Clausen 2010a, s. 103 f).

af sted; hurtigt.

Fordi 👤Jesus døde på korset og opstod, kan også de troende opstå fra de døde og få evigt liv.

her også i betydningen Danmark. Udtrykket på mark kan hentyde til Matt 13,38, hvor “marken er verden”.

tusindårsjubilæet for 👤Ansgars komme til Danmark i 826 og den danske kirkes grundlæggelse. Jubilæet blev fejret 1. pinsedag, d. 14. maj 1826. Om fejringen af jubilæet, se indledningens afsnit Nogle salmer ved kirkens tusindårsfest, f.

Maj var i gammel tid også betegnelse for nyudsprungne grene, især af bøg, som det var skik at bruge til at udsmykke kirken med under pinsefesten.

om udtrykkene “Liv” og “Lyst”, se indledningens afsnit Grundtvigs menighedssyn.

(her) til minde om eller værd at mindes (se Uffe Hansen 1837, bind 1, s. 125).

I billedet indgår bl.a. fejringen af den danske kirkes tusindårsjubilæum 1. pinsedag, d. 14. maj 1826, og pinseunderet, ApG 2,1-13.

Et ofte brugt billede i især 👤Thomas Kingos barokke salmedigtning, se f.eks. følgende citat fra Hierte-Suk til den 13. salme: “Hvorfor skal jeg Arme gaa / Daglig spendt i Korsens Hilde, / og i Øynis Taare trilde / Sindets Smerter i mit Skiød? / Hvorfor skal jeg Ene velte / Sorgens Steen, som ey vil smelte, / Om min Graad, som Elven, flød?” (Kingo 1941 [1681], bind 3, s. 232).

jf. ordsproget: “Mange Bække og smaa gjøre en stor Aa” (Mau 1879, nr. 6323).

jf. 👤Thomas Kingos genre, Hierte-Suk, i hans Aandelige Siunge-Koors Anden Part, 1681. I f.eks. Hierte-Suk til den 13. salme sammenkædes menneskets tårer og vandløbene i naturen i en billedbrug, der ofte ses hos 👤Kingo (Kingo 1941 [1681], bind 3, s. 232 f.).

(her) allerede.

(her) endnu.

Verslinjerne er næsten præcise citater af 7. strofe, vers 1-2 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “Dagen hand er aldrig saa lang / At afftenen maa wi jo vente”. Jf. desuden ordsproget: “Dagen er aldrig saa lang, at Aften maa vi jo vente” (Mau 1879, nr. 1182).

har. Formen var endnu almindelig.

(her) også.

dvs. solbjærgslag; “Solens Nedgangs-Tid”, sådan som Grundtvig oplyser i den lille fortale til salmen ( Danske Høitids-Psalmer 1826, [s. 2]).

(her) stadigt, bestandigt.

(her) også jubilæumsdagen, 1. pinsedag, den 14. maj 1826.

jf. lysmetaforikken fra forklarelsen på bjerget, Matt 17,1-2. Metaforen alluderer også til den billedlige, symbolske fremstilling af Gud som solgissel, dvs. Jahve indskrevet på hebræisk i solskiven, omkranset af tætte stråler. Fremstillingen har baggrund i Åb 12,1-2 og var almindeligt kendt. Bl.a. indgår symbolet i et kobberstik på titelbladet af første bind af Theologisk Maanedsskrift, udgivet af Grundtvig og 👤A.G. Rudelbach i 1825.

Verslinjerne har forlæg i 6. strofe, vers 5-6 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “De Strømme de rinde saa frydelig / Op under de grøne Linde”. “under Linde” er sandsynligvis en forvanskning af “under lide” (dvs. bakkeskråning), der er en ofte anvendt formel i folkeviser. En svensk version af dagvisen fra 1450 har: “tha strømbrin swa gladhelika / under the grøno lidha” (Balslev-Clausen 2010a, s. 103 f).

Verslinjen har forlæg i 9. strofe, vers 1 af morgensalmen “Den gamle Christelige Dageuise” (Thomissøn 1617 [1569], blad 317 verso): “Naar wi skulle til vort Fæderne Land”.

jf. Hebr 11,14-16.

jf. Åb 21,25.

allusion til beskrivelsen fra eddadigtet “Vølvens Spådom” af de lykkelige tider efter Ragnarok i den nordiske mytologi. I en vision ser vølven en ny jord stige op af havet, og hun ser borgen Gimle, i hvis gyldne sale der leves lyst og lykkeligt. “Vølvens Spådom”, str. 64,

statelig, prægtig.

jf. også “staden var reent guld” (Åb 21,18; Biblia 1787).

jf. forestillingen om det lykkelige gensyn med venner i det evige liv, der var en udbredt forestilling i Grundtvigs samtid.

👤Thomas Kingos salme “Som den gyldne Soel frembryder” blev sunget på en melodi, der var komponeret af 👤Johann Schop i 1642. Grundtvigs samtid kendte melodien som nr. 88 i 👤Zincks koralbog fra 1801, der var den seneste, officielle koralbog. Se indledningens afsnit om melodierne til “Tusind Aar stod Christi Kirke”.

jf. “men klippen var Christus” (1 Kor 10,4; Biblia 1787); jf. også 1 Kor 3,11.

hentydning til voldanlægget i forlængelse af Slien, der i årene ca. 600-1200 beskyttede Jyllands sydgrænse. På Grundtvigs tid blev Dannevirke opfattet som det symbolske værn mod faren fra syd.

(her) trussel, frygt for fjenden.

jf. 1 Kor 3,12-13.

jf. Sl 61,3-4.

jf. Sl 102,28 og 2. Pet 3,8.

jf. 1 Mos 8,22.

hentyder også til kirkefædrene, indflydelsesrige teologer fra oldkirken.

kan henføres til pinseunderet, ApG 2,2. Verslinjen kan desuden hentyde til den eskatologiske takkesang i de himmelske boliger, jf. strofe 8.

jf. Jak 1,17: “Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven”. Teksten er brugt af 👤Matthias Claudius i et digt fra 1782: “Im Anfang wars auf Erden”, hvor det i omkvædet lyder: “Alle gute Gabe / Kam oben her von Gott”. Digtet blev senere ændret til høstsalmen “Wir pflügen und wir streuen” ((1800) Melodien für Volksschulen, Hannover) (Kjærgaard 2003, bind 2 nr. 730).

her også i betydningen Danmark.

For Grundtvig var der ikke kun tale om den katolske kirkes overhoved, men også om indflydelsesrige teologer, som Grundtvig mente forvanskede kristendommen. Senest havde han skrevet mod “det ny exegetiske Pavedom” i Kirkens Gienmæle 1825, s. 31.

jf. bl.a. med det fra antikken brugte billede om livet som en sejlads, f.eks. benyttet i barokkens digtning.

(her) således.

latiniseret form af 👤Ansgar.

Biskop 👤Nicolai Edinger Balle, der var oplysningsteolog, blev af Grundtvig anset for at være blandt de levende forkyndere af kristendommen, fordi han modarbejdede tidens rationalisme og skabte fornyelse i statskirken. Grundtvig var dog temmelig kritisk over for dele af biskop 👤Balles arbejde, f.eks. Evangelisk-kristelig Psalmebog , som 👤Balle var medredaktør af. Grundtvig havde bl.a. hyldet ham i “Nikolai Edinger Balles Amindelse” i Danne-Virke 2 1817, s. 48-64. Fornavnet Nicolai havde Grundtvig fra 👤Balle, der var gift med Grundtvigs faster.

den danske kongeslægt fra sagntiden, skjoldungerne, der var efterkommere af Skjold, den første konge i Lejre.

sagnkonger af skjoldungerslægten. Den mest fremtrædende var Frode Fredegod.

jf. bønnen i dåbsritualet lige efter overøsningen: “Den Almægtigste GUd, vor HErres 👤JEsu Christi Fader, som dig nu haver igienfød formedelst Vand og den Hellig Aand, og haver forladt dig alle dine Synder, han styrke dig med sin Naade til det ævige Liv! Amen!” ((1762) Dannemarkes og Norges Kirke-Ritual. Med Kongelig Allernaadigst Privilegio . København; s. 69 f.).

👤Harald Klak, hans familie og følge blev i 826 døbt ved den frankiske kejser 👤Ludvig 1. den Frommes hof. 👤Ansgar fulgte med kongefamilien tilbage til Danmark for at støtte dem i den nye tro og missionere i Danmark. Først på 👤Harald Blåtands tid op mod årtusindskiftet bredte kristendommen sig for alvor i landet.

dvs. den oldenborgske kongeslægt, hvis første led var 👤Christian 1.

jf. 1. Pet 5,5-7.

Kong 👤Frederik 6. Om brug af træmetaforikken og allusionerne til barokkens billedsprog, se indledningens afsnit “Tusind Aar stod Christi Kirke”.

Maj var i gammel tid også betegnelse for nyudsprungne grene, især af bøg, som det var skik at bruge til at udsmykke kirken og hjemmet med under pinsefesten.

jf. pinseunderet i Jerusalem, ApG 2,1-13, og gentagelsen i det eskatologiske, himmelske Jerusalem, Åb 5,9 og 7,9-10.

jf. Åb 21,10.

Støv er i de ældre oversættelser af både Det Gamle og Det Nye Testamente en almindeligt brugt betegnelse for menneskets tilknytning til det jordiske. Se f.eks. “Og Gud HERREN havde dannet mennisket [af] støv, af jorden, og blæst lives aande i hans næse; og mennesket blev til en levende siel” (1 Mos 2,7) og “thi du er støv og skal blive til støv igien” (1 Mos 3,19) ( Biblia 1787).

👤Thomas Kingos salme “Klar op mit Hjerte, Sjel og Sind” blev i Grundtvigs samtid sunget på en melodi, der var komponeret af 👤Valentin Schumann i 1539. Se indledningens afsnit om melodierne til “Klar op, du Sky paa Øien-Bryn”.

allusion til billedbrugen i 1. strofe af 👤Thomas Kingo: “Som den gyldne Soel frembryder / Giennem dend kulsorte Sky / og sin Straale-Glands udskyder, / Saa at Mørk og Molm maa fly” (Kingo 1941 [1689], s. 513).

Optakten har forlæg i selvanråbelsen hos 👤Thomas Kingo: “Klaer op mit Hierte, Siæl og Sind” ( Kingos salmebog 1943 [1699], salme til 1. pinsedag, aftensang til indgang, s. 43-45).

dvs. skaberværket og dets opretholdelse.

jf. Sl 89,14; Sl 136,12; se også adskillige parallelsteder især i Mosebøgerne, f.eks. 5 Mos 3,24. I Det Gamle Testamente står Guds hånd ofte som en konkret omskrivning af hans magt og styrke.

jf. Sl 119,89: “HERRE, dit ord bestaaer evindelig i himlene” ( Biblia 1787); jf. også Es 40,8.

jf. Sl 90,4: “Fordi tusinde aar ere for dine øyne som den dag i gaar” ( Biblia 1787); jf. også 2 Pet 3,8.

ligesom.

Festlighederne i forbindelse med tusindårsjubilæet var planlagt til at blive afholdt 1. pinsedag, d. 14. maj 1826. Verslinjen er et nøjagtigt citat fra 👤Thomas Kingo: “Klaer op mit Hierte, Siæl og Sind”, 1. strofe, 3. vers ( Kingos salmebog 1943 [1699], s. 42).

allusion til 1 Joh 1,1: “Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord”; jf. også Joh 6,68.

jf. beretningen om pinseunderet på den første pinsedag i ApG 2,1-13. 3. strofe har forlæg i 3. strofe af 👤KingosKlaer op mit Hierte, Siæl og Sind”: “I Tungers brændende Gestalt / Oppaa Apostlerne du falt / Strax 👤JEsus dem paa Tungen laa, / De kunde tale og forstaa / Hver Tungemaal, hvor hen de kom, / At breede ud hans HEerredom” ( Kingos salmebog1943 [1699], s. 43 strofe 3).

jf. Joh 1,4: “I det [Ordet] var livet, og livet var menneskenes lys” ( Biblia 1787). Om udtrykkene “Lys” og “Liv”, se indledningens afsnit om Grundtvigs menighedssyn.

jf. beretningen om pinseunderet på den første pinsedag i ApG 2,1-13.

Selv om det lykkedes 👤Ansgar at bygge en kirke i Hedeby og skaffe en grund til et kirkebyggeri i Ribe, var hans missionsvirksomhed i Danmark kun en episode. Først 100 år efter Ansgars død med bl.a. 👤Harald Blåtands omvendelse ca. 960 bredte kristendommen sig for alvor i landet.

jf. “klippen var Christus” (1 Kor 10,4; Biblia 1787). I den omtrent samtidige prædikenen “Klippen er Christus”, holdt over 1 Kor 10,1-13, udvikler Grundtvig, hvad udtrykket betyder. Han siger bl.a., at den apostolske trosbekendelse er “forordnet af Herren til hans Kirkens klippefaste Grundvold” ( Christelige Prædikener eller Søndags-Bog, bind 3, nr. 20, s. 468).

jf. stjernen over Betlehem, Matt 2,9 og den bagvedliggende profeti om Jakobsstjernen, 4. Mos 24,17.

👤Ansgar blev betragtet som den, der for alvor begyndte missionsgerningen i Danmark.

jf. 👤Jesu omtale af 👤Nathanael, da han blev kaldet til discipel: “Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig” ( Bibelen 1992, Joh 1,47; Biblia 1787, Joh 1,48). I det følgende lover 👤Jesus, at 👤Nathanael skal se himlen åben og engle stige op og ned ( Bibelen 1992, Joh 1,51; Biblia 1787, Joh 1,52). Jesus hentyder her til patriarken 👤Jakobs drøm om himmelstigen (1 Mos 28,11 f.).

jf. Hebr 11,14-16.

dvs. tidsalder, hvor martyrer (af gr. ‘vidne’) døde for deres tro. Hentydning til de forfølgelser af de kristne, som fandt sted i kristendommens første århundreder.

👤Morten Luthers ændrede kristendomsforståelse og brud med den katolske kirke fik markant betydning også i den danske kirke gennem reformationen i Danmark 1536.

👤Ansgar blev kaldt “Nordens Apostel”. Se indledningens afsnit “Klar op, du Sky paa Øien-Bryn”.

Jf. Sl 126,5-6: “De, som saae med graad, skal høste med fryde-sang. / Den, som bær sæden, [...] gaaer flux frem, og græder; [men] han skal visseligen komme med fryde-sang, [naar] han bær sine neger” ( Biblia 1787). Billedet af høsten er hos Grundtvig brugt i eskatologisk betydning om verdensdommen.

hentydning til de trøstende ord, som biskop 👤Ebo af Reims i en samtale gav 👤Ansgar, da fremtiden for missionsgerningen i Danmark så sortest ud. Grundtvig antog i artiklen “Ansgars Eftermæle”, at ordene faldt kort før 850, hvor det lykkedes Ansgar at få kong 👤Erik (Horik) 1.s tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby ( Danne-Virke 3 1817, s. 167).

jf. Luk 21,33 og Åb 21,1.

(her) Danmark.

Citat fra 1. strofe af 👤Laurids Koks historiske vise “Om 👤Tyre Danebod ”: “Danmark, deiligst vang og vænge, / Lukt med bølgen blaa” (Syv [1695], 4. part nr. 38, s. 584-586). Grundtvig bearbejdede visen i tidsskriftet Danne-Virke 2 1817, s. 1-6.

perfektum participium af ‘lukke’, (her) lukket med, omsluttet af.

jf. Matt 13,30. Grundtvig bruger høstbilledet eskatologisk om de sidste tider, se kommentaren til “Han strøede Sæden ud med Graad”.

Anvendt litteratur