✂
Den signede ⓘ
Dag ⓘ
med Fryd vi ⓘ
seer,
ⓘ
Af Havet til os ⓘ
opkomme;
Den lyse paa ⓘ
Himlen, meer og ⓘ
meer,
Os ⓘ
alle til Lyst og ⓘ
Fromme!
Det ⓘ
kiendes paa os, som ⓘ
Lysets Børn,
At ⓘ
Natten ⓘ
hun er nu omme!
✂
Den ⓘ
signede Stund, den ⓘ
Midnats-Tid,
ⓘ
Vor Herre ⓘ
han lod ⓘ
sig føde,
Da ⓘ
klared det op i ⓘ
Øster-Lid,
Til ⓘ
deiligste ⓘ
Morgen-Røde:
Da ⓘ
Lyset ⓘ
oprandt, ⓘ
som Jordens Bold
Skal lysne udi og ⓘ
gløde!
✂
Om levende blev hvert Træ i Skov,
Og var saa hvert Blad en Tunge,
De kunde dog ⓘ
ei Guds Naades ⓘ
Lov
Med værdelig Røst ⓘ
udsjunge;
Thi evig ⓘ
nu skinner Livets ⓘ
Lys,
For ⓘ
Gamle ⓘ
og saa for ⓘ
Unge!
✂
ⓘ
Ja, havde end Maal hvert Straa i Vang,
Hver Urt udi Mark og Lunde,
Slet ikke for os den ⓘ
Takke-Sang
Opstemme tilgavns de kunde,
Som Dagen hør ⓘ
til, for Lys og Liv,
Mens tusinde Aar ⓘ
henrunde!
✂
ⓘ
Forgiæves ⓘ
det er, med liden ⓘ
Magt,
At ville mod ⓘ
Bjerg ⓘ
opspringe,
Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,
Naar ⓘ
Veiret ham ⓘ
bær paa ⓘ
Vinge,
Og ⓘ
Lærken hun er en lille ⓘ
Fugl,
Kan lystig i Sky sig svinge!
✂
Med ⓘ
Sus og med ⓘ
Brus, den stride Aa
ⓘ
Nedfuser fra ⓘ
Klippe-Tinde,
ⓘ
Ei mæle saa lydt de Bække ⓘ
smaa,
ⓘ
Dog ⓘ
risle ⓘ
de fort og ⓘ
rinde,
Saa frydelig snoe de sig ⓘ
fra Eng,
Op under de grønne Linde!
✂
ⓘ
Saa takke vi Gud, vor Fader god,
Som Lærken i ⓘ
Morgen-Røde,
For ⓘ
Dagen, Han os oprinde lod,
For ⓘ
Livet, ⓘ
Han gav af ⓘ
Døde,
For ⓘ
Alt hvad paa ⓘ
Mark, ⓘ
i tusind Aar,
Der ⓘ
groed til ⓘ
Sjæle-Føde!
✂
ⓘ
Saalænge vi see den gyldne ⓘ
Soel,
ⓘ
Og Skoven er Daners Have,
Da plante vi ⓘ
May i ⓘ
Kirke-Stol,
Og ⓘ
Blomster paa Fædres Grave,
Til ⓘ
glædelig Fest, med Liv og Lyst,
Til mindelig ⓘ
Pindse-Gave!
✂
Da rinde vel og, som Bække ⓘ
smaa,
Fra ⓘ
Øine os Taarer milde,
Og Bække i ⓘ
Flok de ⓘ
giør en Aa,
Den higer mod Lysets Kilde,
Den stiger i Løn, som ⓘ
Hjerte-Suk,
Alt ⓘ
aarle, og dog end ⓘ
silde!
✂
Som ⓘ
aldrig saa lang er ⓘ
nogen Dag,
At Aften er jo ⓘ
i Vente,
Saa haver det ⓘ
Lys og Solbjergs-Lag,
Som Gud udi Kirken ⓘ
tændte;
Men immer det dages dog ⓘ
paa Ny,
Hvor ⓘ
Hjerterne Morgen vente!
✂
Nu sagtelig ⓘ
skrid, ⓘ
du Pindse-Dag,
Med Straaler i ⓘ
Krands om Tinde!
Hver ⓘ
Time, til Herrens ⓘ
Velbehag,
Som ⓘ
Bækken i Eng ⓘ
henrinde,
ⓘ
Saa frydelig ⓘ
sig den Sidste snoer
Op under de grønne Linde!
✂
Som Guld er den aarle ⓘ
Morgen-Stund,
Naar Dagen opstaaer af ⓘ
Døde,
Dog kysser os ⓘ
og, med Guld i ⓘ
Mund,
Den liflige ⓘ
Aften-Røde,
ⓘ
Saa tindre ⓘ
end maa det matte Blik,
ⓘ
De blegnende Kinder ⓘ
gløde!
✂
Saa ⓘ
reise vi til vort ⓘ
Fædre-Land,
Der ligger ⓘ
ei Dag i Dvale,
Der stander en ⓘ
Borg, saa prud og grand,
Med ⓘ
Gammen i gyldne ⓘ
Sale,
Saa frydelig ⓘ
der, ⓘ
til evig Tid,
Med Venner ⓘ
i Lys vi ⓘ
tale!
✂ Mel. Som den gyldne ⓘ Soel ⓘ ⓘ frembryder.
✂
Tusind Aar stod ⓘ
Christi ⓘ
Kirke,
Paa sin ⓘ
Klippe, blandt os ⓘ
trygt!
Tusind Aar vort ⓘ
Dannevirke
Var ⓘ
den, mod al ⓘ
Fiendens ⓘ
Frygt!
Kunde Træ, og Tag af Straa,
End i Ilden ei bestaae,
Altid ⓘ
dog, fra høie Taarne,
Kæmped for os den Eenbaarne!
✂
ⓘ
Gud! for ⓘ
Dig, som aldrig ældes,
Tiden som en Time gled,
Men for Blad i ⓘ
Skov, som fældes,
Aaret er en ⓘ
Evighed!
Ogsaa ⓘ
vi, bag Sommer ⓘ
blid,
Alle har en ⓘ
Løvfalds-Tid,
Thi er tusind Aar os ⓘ
lange:
Vaar og Høst for Slægter ⓘ
mange!
✂
For ⓘ
hver Slægt af ⓘ
Christne ⓘ
Fædre,
ⓘ
Tak! vor Fader over ⓘ
Sky;
ⓘ
Dog de selv Dig takke ⓘ
bedre,
I dit ⓘ
Huus, med Tunger ⓘ
nye!
Tak for hver en Draabe ⓘ
god,
Vi fik af ⓘ
den Aare-Flod,
Som livsalig ⓘ
giennemrinder
ⓘ
Danne-Mænd og ⓘ
Danne-Kvinder!
✂
Tak for alle gode ⓘ
Gaver,
Paa vor ⓘ
Mark, i ⓘ
tusind Aar!
ⓘ
Tak, ⓘ
fordi, trods alle ⓘ
Paver,
Ordet ⓘ
lever, Skriften ⓘ
staaer!
Med-Bør, ⓘ
Fader, til god Havn,
Ved din ⓘ
Aand, i ⓘ
Jesu Navn!
Saa end, mellem Belt og Sunde,
Bede alle Kirkens Munde.
✂
Tak for disse grønne ⓘ
Lunde,
Du os gav i ⓘ
Folke-Vang!
Tak for alle ⓘ
Fugle-Munde,
Du oplod til ⓘ
Psalme-Sang!
Tak for Tunger, som med Fynd
Loved Tro, og straffed Synd,
ⓘ
Tak, vor ⓘ
Fader, for dem ⓘ
Alle,
Fra ⓘ
Ansgarius til ⓘ
Balle!
✂
Tak for mange Konger gode,
Som blev under Kronen ⓘ
graa!
ⓘ
Tak for hver en Skjold og ⓘ
Frode,
ⓘ
Igienfødt Du lod opstaae,
Siden Daab og Christendom
Med Kong ⓘ
Harald til os
kom!
Tusind Tak for ⓘ
Christian-Stammen,
Groet af dem ⓘ
Alle sammen!
✂
ⓘ
Du, som Ydmygheden ærer,
Hvor den, sjelden, kiendes bedst,
Ær ⓘ
Du ham, som Kronen bærer:
Stammens Krone paa vor Fest!
Lad, o Gud, det kiendes her,
Du har Christjan-Stammen kiær!
Af ⓘ
Dens Krone, som paa Vinge,
Pindse-May for Blomst udspringe!
✂
Tak ⓘ
da, ⓘ
hundredtusind Gange,
ⓘ
Fader vor, i Jesu Navn!
Saa ⓘ
Dig takke Slægter ⓘ
mange,
End i Daners ⓘ
Føde-Stavn;
ⓘ
Til, i ⓘ
dit ⓘ
Jerusalem,
Hvor vi glemme ⓘ
Støvets Hjem,
ⓘ
Takke-Psalmen Christne ⓘ
sjunge,
Alle med ⓘ
hverandres Tunge!
✂ Mel. Klar op mit Hjerte, ⓘ Sjel og Sind.
✂
Klar op, du Sky paa Øien-Bryn,
ⓘ
Og skjul ei Solen for vort Syn!
ⓘ
Bestraal, ⓘ
o ⓘ
Soel, det ⓘ
Kæmpe-Værk,
Som vidner ⓘ
høit: Guds Haand er stærk,
Og ⓘ
Hans det gode Ord ⓘ
bestaaer,
Alt som en Dag, saa ⓘ
tusind Aar!
✂
Vor ⓘ
Pindse-Fest vi holde nu,
Os rinde sødt, o Gud, ihu,
Hvad ⓘ
paa den ⓘ
Høitid, stor og ⓘ
skiøn,
Du virket ⓘ
har, i Lys og Løn,
ⓘ
For Folk og ⓘ
Stammer, trindt paa Jord,
Som Du lod høre Livets Ord!
✂
I ⓘ
Tungers glødende Gestalt,
Din Aand paa ⓘ
Herrens Venner faldt,
Saa hvad de ⓘ
hørde, hvad de ⓘ
saae,
Dem levende paa Tungen laae,
Og Læben blev ⓘ
Din Naades ⓘ
Tolk,
Med ⓘ
Lys og ⓘ
Liv, for alle Folk!
✂
O, send os Gnister af den Glød,
Du første ⓘ
Pindse-Dag ⓘ
udgiød,
Og ⓘ
skiær ⓘ
os, med ⓘ
din ⓘ
Guddoms-Haand,
I ⓘ
Kiærlighed, for Tunge-Baand!
Læg ⓘ
os, med ⓘ
Aand, ⓘ
dit Ord i ⓘ
Mund,
Til Herrens Priis ⓘ
af Hjertens Grund!
✂
Med Fynd da først vi prise kan
Din Godhed over ⓘ
Dane-Land,
Hvor ⓘ
Jesu Christi Kirke ⓘ
staaer,
ⓘ
Urokket, alt i ⓘ
tusind Aar,
ⓘ
Og vidner høit, i grønne Lund,
ⓘ
Om Ordets faste Klippe-Grund!
✂
ⓘ
Dog prise vil vi, som vi ⓘ
kan,
Den Stjerne over Dane-Land,
ⓘ
Som, paa en ⓘ
hellig ⓘ
Pindse-Fest,
Os gav ⓘ
Ansgar til ⓘ
Jule-Giæst:
Den ⓘ
Israelit foruden Svig,
Hvis Fædreland var Himmerig!
✂
ⓘ
Ja, fra den gamle ⓘ
Martyr-Old,
Til ⓘ
Morten Luther, ⓘ
from og bold,
Det glade Budskab ⓘ
Faa kun ⓘ
bar,
Saa ⓘ
apostolisk, som ⓘ
Ansgar,
Det fik ⓘ
slet ingen bedre Tolk,
I ⓘ
tusind ⓘ
Aar, ⓘ
blandt Hedning-Folk!
✂
Han ⓘ
troelig ⓘ
fulgde Herrens Raad,
Han ⓘ
strøede Sæden ud med Graad,
Og ⓘ
trøsted sig, paa Herrens Ord,
Naar Stormen over Heden foer,
Med Haabet, dog sin ⓘ
Neg, ⓘ
engang,
At bære hjem med ⓘ
Fryde-Sang!
✂
ⓘ
Ja, herligt var, o Gud, det ⓘ
Haab,
Du gav ⓘ
din Tjener ved vor ⓘ
Daab:
At Kirken, som nu ⓘ
blandt os ⓘ
staaer,
ⓘ
Paa denne Dag alt ⓘ
tusind Aar,
Ei rokkes skulde fra sit Sted,
Før Jord og Himmel ⓘ
følge med!
✂
Opfyld det Haab, vor Fader ⓘ
god!
Som slog i Daners ⓘ
Hjerte Rod,
Og avlet ⓘ
har, alt mangen ⓘ
Gang,
Paa Daners ⓘ
Tunge ⓘ
Fryde-Sang!
Læg ⓘ
Amen til det gode Ord,
Som trøster end ⓘ
dit Folk i Nord!
✂
Lad ⓘ
Pindse-May, af ⓘ
Bøge-Skov,
I Kirken ⓘ
plantes, ⓘ
Dig til Lov,
Og ⓘ
Daners Tunge, paa sin ⓘ
Viis,
Forkynde lydt ⓘ
Din Godheds Priis,
ⓘ
Saalænge, under ⓘ
Hytte-Tag,
End helligholdes ⓘ
Pindse-Dag!
✂
Forøg til Verdens Ende ⓘ
saa,
Paa ⓘ
Marken, lukt med Bølgen blaa,
Den ⓘ
Dane-Flok, som ⓘ
hist, ⓘ
engang,
ⓘ
Ansgar skal see med ⓘ
Fryde-Sang;
ⓘ
Ja, bind ⓘ
i Negen os med dem,
Han gladelig skal føre frem!