Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den sande Christendom

Hvorledes da nu deres Christendom skulde være ægte efter det Ny Testamente, der giøre Troen paa 👤Jesum Christum til slet ingen Ting, ved at sige, det er blot Antagelsen af 👤Jesus for en guddommelig Lærer, og af hans Lærdom, 20fordi man finder den overeenstemmende med Fornuften, en Antagelse, der godt tillader at bestride 👤Jesu Guddoms-Magt og hans Guddoms-Ære, hans Døds Kraft, og Nødvendigheden af Tro paa hans Navn og Person til Salighed, saa man altsaa ypperlig kan troe paa ham, skiøndt man ikke blot omtvivler, men benægter og bestrider hvad han fordrer af sine Discipler, at de skal troe, og, under hans Venskabs og Salighedens Forliis, standhaftig bekiende, ja, om det forlanges, med deres Blod beseigle. Dog, vore Dages Theologer lade det sædvanlig ei engang være nok, at anmasse sig Navn af de rette, fornuftige, fordomsfrie, oplyste Christne, skiøndt de nægte Troens Indhold og saliggiørende Kraft, men paastaae, at netop fordi de nægte og bestride dette, netop derfor er de rette Christne, saa hvem der standhaftig vil bekiende og frimodig forsvare Troen paa 👤Jesum Christum, som den i Magt og Ære guddommelige Frelser, vi, aldeles løsrivende os fra Verden, maae overgive os til, om vi skal blive salige, at hvem der bekiender og forsvarer det, er ingenlunde Christen, men en ligesaa uchristelig, som ufornuftig og menneskefiendsk Fanatiker, og, under saadanne Omstændigheder seer man let, det kun er Spørgsmaalet, hvem der skal giælde for U-Christne: de der troe og bekiende, hvad 👤Jesus Christus vil have troet og bekiendt i sin Menighed, eller de, der nægte, bestride og bespotte det.