↩ Her, ved Spørgsmaalet om 👤Pauli Apostel-Værdighed, opstaaer bestandig i Christenheden det store Spørgsmaal om Sikkerheden for, at det vi kalde 👤Jesu Christi Apostlers Skrifter virkelig er det; thi først naar Apostoliskheden af et vist Skrift er beviist, da først er det Tid at tale om, hvorvidt et Andet skal have samme Anseelse. Det kan ikke være Menigheden ubekjendt, og maa, i alt Fald, ingenlunde dølges, at ved at fornye det gamle, men længe glemte Spørgsmaal, om 👤Pauli Apostel-Kald, har man i den senere Tid stræbt at gjøre alle de christelige Troes-Artikler ►mistænkte, som blot paulinske Indfald, og skjøndt vi nu har seet, det er kun ►Tant og Bagvaskelse, kan vi dog ingenlunde betragte 👤Pauli udelukkelse af ►Apostel-Tallet med Ligegyldighed, deels fordi han bestandig i 👤Christi Kirke har gjældt for en Apostel, deels fordi vi, uden hans Breve, vel havde et apostolisk Evangelium, men ingen apostolisk Theologie, og endelig især, fordi vi ved nøiere undersøgelse opdage, at vi har hverken mere eller mindre Sikkerhed for, at 👤Mathæi, 👤Johannis og 👤Petri Skrifter, end for at 👤Pauli er apostoliske, saa for os maae de nødvendig staae og falde med hinanden. Det falder nemlig strax i Øinene, at al den udvortes Sikkerhed vi kan have for, at de Evangelier og Breve, vi kalde apostoliske, virkelig er det, beroer paa historiske Vidnes214byrd om, at disse eller hine Mænd vare 👤Jesu Discipler, beviste ved usvigelige Tegn deres guddommelige Kald, og have virkelig efterladt os de Skrifter, som bære Navn efter dem, og nu har vi netop eet og det samme historiske Vidnesbyrd, saavel om 👤Mathæi, 👤Johannis, 👤Petri og 👤Pauli Apostel-Kald, som om de Skrifters Ægthed, der bære deres Navn: den gamle christelige Kirkes nemlig, som enten er gyldigt og maa da annammes, eller ugyldigt, og maa da forkastes heelt som det findes; thi forkaster man det Halve af et historisk Vidnesbyrd, da tilintetgjør man derved det Hele, som Vidnesbyrd, og gjør det til en upaalidelig Fortælling, hvoraf man ei maa antage meer for sandt, end hvad man af andre Grunde finder ►rimeligt. Da nu 👤Lukas, den christelige Kirkes ældste Historie-Skriver, ligesaa fast 489 (US) bevidner 👤Pauli, som 👤Mathæi, 👤Petri og 👤Johannis Apostel-Kald af Herren 👤Jesus Christus selv, og hans Apostel-Gjerninger, saa er det aabenbart, at hvem der ikke, paa Vidnesbyrd af 👤Lukas, vil antage 👤Paulus for Apostel, kan heller ikke, paa dette Vidnesbyrd, antage nogen Anden derfor. Imidlertid have vi dog for 👤Mathæi, 👤Johannis og 👤Petri Apostel-Kald ingen anden historisk Sikkerhed, end 👤Lukas Vidnesbyrd, deres eget, og 👤Pauli, og Ingen af dem har engang givet sig selv saa klart et Vidnesbyrd, som 👤Paulus gav sig, saa det er aabenbart, at de med ham, og han med dem maa enten antages eller forkastes!