↩ Apostelen 👤Johannes slutter, som vi vel maae vide, sit Vidnesbyrd om Herren med disse Ord: ►👤Jesus gjorde da vel endnu mange andre Tegn for sine Disciplers Øine, 204som ikke ere skrevne i denne Bog; men disse ere skrevne, for at I skal troe, at 👤Jesus er den 👤Christus, den Guds Søn, og at I som troe, skal have Livet i hans Navn! (►Joh. 20). Heraf er det aabenbart, at 👤Johannes vilde have alle de 👤Jesu Ord om sin Guddom, og sin Uundværlighed for hvem der vil blive salig, at 👤Johannes vilde have alle disse Ord, som han fornemmelig selv har overantvordet os, tagne og troede, som de lød; men til ydermere Forvisning derom, begynder Apostelen sit Evangelium med det Vidnesbyrd, at ►den 👤Jesus Christus, der, som et Menneske med Kjød og Been, havde vandret paa Jorden og viist sin Herlighed, at han var det levende Guddoms-Ord, Gud med Faderen, ved hvilket alle Ting ere skabte, fra hvem det Lys udstraaler, der oplyser hvert Menneske som fødes, og paa hvis Navn da alle maae troe, som vil have Livet, og faae Magt til at være Guds Børn (►Joh. 1). Vel har man i de senere Tider trættedes 482 (US) meget om, hvad 👤Johannes meende med det udtryk “Ordet,” som han her bruger til at betegne 👤Jesu guddommelige Personlighed, ja man har endog meent, at naar det græske Ord (Logos) oversættes: Fornuft, da bortfaldt Vidnesbyrdet om 👤Jesu Guddom; men det er jo dog barnagtig talt; thi ►enten Logos paa Dansk ►hedder Ord, Fornuft, eller hvadsomhelst, saa er det jo lige klart, at 👤Johannes vidner om 👤Jesus, at ►han er denne guddommelige Logos, ved hvem Alt er skabt, fra hvem alt Lys og Liv udspringer, og i hvis Navn der ene ved Troen kan findes himmelsk Barnlighed og ►Børne-Ret, og herom er det jo vi spørge, ei om man paa Dansk skal helst kalde Guds eenbaarne Søn: Hans Ord eller Hans Fornuft, hvad der vel kan være et grammatikalsk og philosophisk, men aldrig et kirkeligt Spørgsmaal, da dets Besvarelse ei kan forandre en Tøddel i 👤Johannes Vidnesbyrd om 👤Jesu 205Christi Guddom, og om Troen paa hans Navn til Salighed.