↩ Hvad Aanden angaaer, kan der vel efter det Foregaaende ingen Tvivl være om, at 👤Jesus var enig med dem, men dog 470 (US) bør det erindres, at han vidnede: ►uden Nogen bliver født paa Ny af Vand og Aand, kan han ikke ►indkomme i Guds Rige; thi hvad som er født af Kiødet er Kiød, hvad som er født af Aanden, er Aand, og ►det er Aanden, som gjør levende, og ►Gud er Aanden, saa de som ham tilbede, skal tilbede ham i Aand og Sandhed (►Joh. 3. ►4. ►6). At den Aand han talede om, ikke var Noget, Mennesket enten af Naturen havde, eller kunde give sig selv, men Guds Aand, den Hellig-Aand, som ►han vilde sende sine Discipler fra Faderen, og som ►Faderen vilde sende i hans Navn, og at han ved Sandhed ikke forstod et luftigt Begreb, men sig selv, den Eenbaarne, ►som ►forklarede Faderen, har vi hørt, og maae kun her gientage, fordi den sædvanlige Tale om Aand og Sandhed er saa uchristelig, at man vel kan ⓘ behøve to Gange at mindes om, hvad 👤Jesus forstod ved disse Ord.