Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den sande Christendom

Nu behøves der vist nok kun et sundt Øie til at see, hvor aldeles enig 👤Jesus Christus, efter Evangelierne, er med 👤Morten Luther om, at det er Troen paa den Guds Eenbaarne, der ene kan frelse Mennesket fra Fortabelse og giøre ham salig, samt at selv de Omvendte og Troende, end sige da de Ugudelige og Vantroe, kan af sig selv, uden 👤Jesus, slet intet Godt giøre; men da de Skriftkloge dog saa haardnakket paastaae, at de have 👤Christus paa deres Side, saa den lutherske Lære om Retfærdiggjørelsen er i det Høieste paulinsk, men ingenlunde christelig, maae vi vel endnu engang høre, hvad 👤Jesus selv siger derom.