Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den sande Christendom

Første gang Grundtvig offentligt skelner mellem, hvad sand kristendom er, og om kristendommen er sandheden, er i “Var Morten Luther en Christen, eller var han en Kjætter?” fra maj 1824. Her indfører han sondringen mellem sand kristendom, dvs. hvad 👤Kristus har lært, og kristendommens sandhed, dvs. om den er troværdig. Det første spørgsmål er ifølge Grundtvig historisk og skal besvares “af Apostlerne og de første Christne”, det andet vil altid være et samvittighedsspørgsmål, der kun kan afgøres personligt af den enkelte ved erfaringens vidnesbyrd (Grundtvig 1824a, sp. 564).