↩
►Naar Alt er frist, er Hjemmen bedst,
Og selv i ►Høie-Lofte
Mig længes, som en fremmed Giæst,
End efter 📌Soor ►fuldofte!
Skiøndt af den gamle Kloster-Mur
En Levning stod ei ilde,
Dog op det sjunkne ►Munke-Bur
Ei meer jeg ønske vilde;
Naar Soel hun skinn igiennem ►Glar
Hvor Regnbu-Farver gløde,
Man tænker vel: gid immer var
Saa favr en Aften-Røde,
Ved ►Sole-Bjerg dog læres brat,
Det Gode ⓘ
varer ei længe,
Og i den lange Vinter-Nat
Man ►hardt til Lys mon trænge!
Thi seer jeg glad den lyse ►Hald,
Kong 👤Fredrik lod opbygge,
For Soel-Stik har den ømme Skjald
I Skoven immer Skygge!
389
(PS)
Den ►Ridder-Hald da vorde ►graa,
Og fostre giæve Danske,
Der Moders-Maalet kan forstaae,
27Langt bedre end det Franske!
Naar dertil i 👤Skjalm Hvides By
Endnu det bedre tegner,
Hans Naade jeg ►vist der paa Ny
►Rim-Krøniken tilegner!
Fra ►Humble skal hun altid gaae,
Hvad end de Lærde sige,
Thi naar det giælder Drotter graae,
De Fremmedes maae vige;
Dog mens jeg laae paa 📌Runde-Taarn,
Og lured, halv i Dvale,
►Fik bedre end i 📌Soor tilforn
Jeg Skiøn paa gammel Tale,►
►Fuldmangt et Skiemts og Alvors Ord
Jeg skrev da ►og bag Øre,
Som Lyst jeg har igien fra 📌Soor
Om Land paa Rim at føre!
Det Rim skal gaae fra ►Humble Drot,
Paa 📌Danmarks Klinte-Slette,
Til 📌Christjansborgs det nye Slot
Og 👤Frederik den Sjette!
►Saa flyde skal Hans Naades Priis
Med Konge-Fædres sammen,
Og læres skal, paa gammel Viis,
►Rim-Krøniken med Gammen,
Saa Pogen selv, der vogter Faar
Paa gamle 📌Jælling-Hede,
I ►Konge-Tallet Aar for Aar
Kan prægtig hitte Rede,
Og veed saa godt, hvor 📌Støtten staaer
For Ham, der løste Bonden,
Som hvor han vander sine Faar,
390
(PS)
Og hvad han fik til ►Unden!
Da skal de Danske Kongers Priis
I 📌Danmark have Giænge,
Til Evig os i Paradis
Er ikke meer forlænge!
►Saa nytter aldrig det i 📌Nord
Om Munden Folk at smøre,
Thi immer Broder 👤Niels fra 📌Soor
►Gaaer giennem lukte Døre!