↩ ►Den Danske Riimkrønike var udsendt i et begrænset oplag på 160 eksemplarer ved subskription og var med sin bibeholdelse af det gammeldanske sprog en udgave for sprogforskere og de lærde, hvilket også nævnes af 👤Molbech i værkets fortale: “Betragte vi nu endog kun denne Krønike som en Antiquitet for Sproggrandskeren, saa giver den os ikke faa interessante Bidrag til Modersmaalets ældre Sprog- og Formlære” (►Molbech 1825a, s. XVIII). Grundtvig opfattede derimod ►Rimkrøniken som et værk til folket, og han udtalte i 1841, at han ikke var begejstret for 👤Molbechs lærde udgave (jf. ►Toldberg 1954, s. 94). Han skrev også til 👤Molbech, at han ikke fandt “Udgaven saadan, som jeg, om jeg havde vovet mig dertil, kunde og vilde have gjort den” (►Grundtvig og Molbech 1888, s. 142).